Ansatte på jobcentre oplever, at manden eller familiemedlemmer til etniske minoritetskvinder går med til møder for at forhindre, at kvinden bliver sendt ud i job. DF kræver lovændring: Man skal gå til samtalen alene, ellers ryger kontanthjælpen
Når en mand går med sin kone til samtale på Jobcentret i Københavns Kommune, så er det ofte ikke for at hjælpe hende til at få et job. Jobcentermedarbejderne oplever tværtimod tit, at mænd til etniske minoritetskvinder har den stikmodsatte dagsorden, når de går med til samtalen. De forsøger at forhindre, at deres koner sendes ud i arbejde.
I følge en artikel i Berlingske, viste rapporten “Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune” sidste år, at 70 procent af 388 adspurgte jobcentermedarbejdere har oplevet, at en ægtefælle eller en anden slægtning har presset på for at komme med til samtaler. Her har de forsøgt at blande sig i kvindernes forløb, og flertallet svarer, at social kontrol og traditionelle kønsopfattelser spænder ben for, at kvinder med ikke-vestlig baggrund kommer i job.
Borgmester: Mændene overtager samtalen
Som eksempel fra rapporten nævner Berlingske kurdiske Sora, som faktisk havde en ambition om at få sig et job, tjene penge og lære det danske sprog, da hun kom til Danmark for 30 år siden. Men hendes mand havde intet ønske om, at hun skulle i arbejde. Han ville have, at hun skulle være hjemmegående på kontanthjælp.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kalder det et stort problem, at mænd fra etniske minoriteter forsøger at forhindre, at deres koner får et job.
“Et stort antal medarbejdere på jobcentrene oplever, at det er svært at sætte en grænse for kvindernes ægtemænd, når de deltager i samtalerne. Mændenes kontrol kan være så dominerende, at de overtager samtalen, så kvinden mister sin stemme og ikke kommer i arbejde, uagtet at kvinde selv ønsker det,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Berlingske.
“Et stort antal medarbejdere på jobcentrene oplever, at det er svært at sætte en grænse for kvindernes ægtemænd”
Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, til Berlingske
Borgmesteren mener, at det skal være muligt for jobcentret at afvise, at en bisidder kan deltage i en jobsamtale, hvis der er mistanke om negativ socialkontrol.
DF: Et gigantisk problem
DFs gruppeformand Peter Skaarup er klar til at gå endnu videre.
“Det er et gigantisk problem, at indvandrerkvinder forhindres i at komme ud på arbejdsmarkedet af deres ægtemænd. Derfor må vi ændre loven, så man kun kan møde op hos en sagsbehandler alene, ellers ryger støtten,” skriver han på Facebook.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Berlingske, at han “meget gerne” vil se på problemet, så mænd ikke misbruger bisidder-rollen. Men han vil sikre, at:
“… retten til at have en bisidder eller partsrepræsentant ikke pludselig forsvinder for en masse indvandrerkvinder,” siger han til Berlingske.
En opgørelse viste sidste år, at ikke-vestlige indvandere sidder tungt på kontanthjælpen i Københavns Kommune. 2.038 personer i Københavns Kommune har været på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse i mere end ti år. Næsten halvdelen af dem – 986 – har ikke-vestlig baggrund.
Læs rapporten:
Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune
Læs også:
Manden nægter konen skilsmisse, fordi han nyder godt af hendes sociale ydelser
