Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en fjerdedel af alle kontanthjælpsmodtagere. I København har halvdelen af alle, der har fået kontanthjælp i mere end 10 år, ikke-vestlig baggrund
2.038 personer i Københavns Kommune har været på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse i mere end ti år. Næsten halvdelen af dem – 986 – har ikke-vestlig baggrund.
Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som bringes i et svar til Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.
I alt er der 7976 personer i Danmark, der har været på kontanthjælp mv. i mere end 10 år. Af disse har 2859 ikke-vestlig baggrund. Det svarer til 19,9 procent.
Opgørelsen er lavet i maj 2020. På det tidspunkt var der i alt 120.927 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Heraf udgjorde personer med ikke-vestlig baggrund 31.783. Det svarer til ca. én ud af fire.
Af de 31.703 ikke-vestlige modtagere af kontanthjælp mv., har de 9 procent – 2859 – fået ydelsen i mere end 10 år.
Borgmester: Dybt beskæmmende
København er den kommune, hvor ikke-vestlige indvandrere sidder tungest på kontanthjælpssystemet. I maj var der 4345 personer med ikke-vestlig baggrund, som havde været på kontanthjælp mv. i kortere eller længere tid i København. Det svarer til 26 procent af alle københavnske kontanthjælpsmodtagere.
Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilie Lonning-Skovgaard (V) siger til Berlingske, at tallene er “dybt beskæmmende”. I følge borgmesteren er det især de ikke-vestlige kvinder, som sidder fast i kontanthjælpssystemet:
“Vi ved, at det for mange indvandrerkvinder ikke er manglende lyst til at arbejde, men social kontrol, der holder dem ude af arbejdsmarkedet. Derfor sætter vi nu hårdt ind og ansætter ti social kontrol-vejledere, der skal hjælpe jobkonsulenterne, når de møder kvinder, som udviser tegn på social kontrol. Vejlederne er et vigtigt skridt i en lang, sej frihedskamp, der skal hjælpe de kvinder, der har været på kontanthjælp i årevis,” siger hun til Berlingske.
Tidligere på ugen viste en opgørelse, at kun 4.400 af de personer, der fik asyl under den store flygtningekrise i 2015, i dag har et job. Blandt kvinderne var det kun 20 procent, der ikke var på offentlig forsørgelse.
