Hun var bare husmor i Islamisk Stat, sagde hun. Men hun holdt slaver, hyldede terrorister og iklædte børnene IS-uniformer

0
5538
Omaima i Niqab og sammen med sin anden ægtemand i IS, Denis Cusbert, tidligere kendt i under rapperkunstnernavnet Deso Dogg. Screenshot fra Jenan Moussas Youtube-dokumentar.

Historien om den tyskfødte kvinde Omaima Abdi, som ditoverblik første gang fortalte i 2019, er interessant i disse uger, hvor danske medier bringer interviews med IS-kvinder i Syrien. For Omaima Abdis egen fortælling viste sig at være meget langt fra virkeligheden. Det afslørede billeder på hendes mobiltelefon

I april 2019 fortalte ditOverblik historien om Omaima Abdi, der førte sig frem som smart eventkoordinator i Hamburg, men nu var blevet indhentet af sin fortid i Islamisk Stat.

Hun var gået under radaren siden hun var returneret til Tyskland for at føde sit fjerde barn på et tysk sygehus i 2016. Men på en reportagetur til Syrien havde den libanesiske journalist Jenan Moussa fundet Omaima Abdis mobiltelefon i ruinerne i Raqqa. Og det var ikke artige sager, der gemte sig på mobilen.

Egentlig havde Jenan Moussa lagt sagen om Omaima Abdi til side. Hun troede nemlig, at kvinden, der har tysk statsborgerskab, var blevet dræbt i Syrien. Men så fandt hun Omaima Abdi i eget navn på Linkedin, og her kunne hun pludselig se, hvordan kvinden, der på telefonen optrådte på billeder med ledende IS-terrorister, nu gav den som cool forretningskvinde i Hamburg.

I efteråret 2020 blev Omaima Abdi idømt 3,5 års fængsel for sit medlemskab af Islamisk Stat og for at have holdt slaver i sin tid i kalifatet, og Berlingske fortæller nu, at der er dukket nye anklager op mod Omaima Abdi. Kvinden, der er født i Hamburg i 1984, fik i sidste måned stadfæstet sin dom ved retten i Karlsruhe, og der er nu rejst nye tiltaler mod kvinden for at have holdt yderligere to slaver.

Som Berlingske skriver, viser sagen med Omaima Abdi, at kvinderne fra Islamisk Stat ofte fortæller en historie, som er “et temmelig kurateret pluk i kendsgerningerne”.

Med andre ord: IS-kvinderne fortæller sjældent hele historien, når de skal svare på spørgsmål om deres tid i terrorkalifatet.

Læs også: Fra toppen af IS til fest i Hamburg

Børnene poserede med våben

Omaima Abdi hævdede i første omgang, at hun bare havde været husmor i Islamisk Stat. Men de 24.634 filer, som journalisten Jenan Moussa fandt på hendes telefon, viste en helt anden historie.

“Husmoren” Omaima Abdi optræder her på billeder med IS-ledere, hendes børn poserer med våben og martyrpandebånd, billeder viser børnene i uniformer foran sorte terrorflag, hun har et fanfoto af den berygtede bøddel Jihadi John, hun fejrer Osama bin-Ladens fødselsdag med kage, hendes niårige datter er fotograferet iført burka og med IS-hilsen, og hun optræder på en selfie med en AK-47.

“billeder viser børnene i uniformer foran sorte terrorflag”

Som ditOverblik skrev i 2019, blev nu 37-årige Nader Hadra sent radikaliseret. Hun var som helt ung noget af en festabe, men fra 2011 blev hun mere og mere radikaliseret, og i 2012 giftede hun sig med Nader Hadra, der var kendt for at rekruttere nye menige til jihad.

Sammen rejste parret og deres børn i 2015 til Syrien via Tyrkiet, og da Nader Hadra blev dræbt ved et luftangreb, giftede Omaima Abdi sig med mandens ven, Denis Cusbert. Han var en halvkendt gangstarapper i Berlin under kunstnernavnet Deso Dogg, men i kalifatet førte han sig nu frem som hardcore jihadist, der i blodtørstige videoer opfordrede unge tyskere til at slutte sig til IS.

I en af disse videoer ser man Denis Cusbert skænde lig af civile. I en anden ses han med fanger, der får halsen skåret over. “De får som fortjent,” siger han.

Jenan Moussa offentliggjorde i 2019 en 20 minutters dokumentar om Omaima Abdi. Den kan ses her:

Kvindernes oplysninger umulige at kontrollere

Historien om Omaima Abdi er interessant i disse uger, hvor danske medier bringer interviews med nogle af de IS-kvinder med danske relationer, der sidder i de kurdisk kontrollerede fangelejre, og som venstrefløjen vil bringe til Danmark.

Disse interviews sker alene på kvindernes præmisser, for det er umuligt at kontrollere deres oplysninger. Med mindre man altså finder deres mobiltelefon og de ikke har slettet billederne fra årene i kalifatet. Som Berlingskes journalist Carolina Kamil noterede i et interview den danskfødte Nadia i al-Roj-fangelejren.

“Vi ved ikke, om Nadia taler sandt, om hun lyver (…). Det er ikke en historie, som kan faktatjekkes i dybden. Slet ikke den del, der handler om hendes holdninger, følelser og liv i Islamisk Stat”.

Læs også:

ditOverblik: Fra toppen af IS til fest i Hamburg

Berlingske: Hun var skarp forretningskvinde i Hamburg. Så dukkede hendes telefon fra Islamisk Stat op – med tusindvis af utrolige billeder