Af Erik Høgh-Sørensen (DF), medlem af Regionsrådet i Nordjylland, medlem af DF’s Hovedbestyrelse. Tidl. EU-korrespondent for Ritzau. Forfatter til bogen “Mod vinden. Danmarks plads i Europa”. Medlem af Folkebevægelsen mod EU
Selvfølgelig bør Morten Messerschmidt (DF) dømmes, hvis han har brudt dansk lov, men helt uanset den konkrete retssag præges politiet i disse år af usædvanlig korruption.
Helt uanset bevismaterialets tyngde eller mangel på samme i Messerschmidt-affæren er politiet ude i en politisk motiveret retssag, idet EU-tilhængere i en årrække er sluppet for efterforskning af lignende sager.
Under den såkaldte assistentsag i 2007 og 2008 hjalp danske parlamentarikere til på suspekt vis, da EU-Parlamentets ledelse dækkede over momssvindel og løndumping.
Baggrunden var, at parlamentsrevisor Robert Galvin i en tophemmelig rapport konkluderede, at der manglede bilag i to tredjedele af alle de kontrakter, som parlamentarikernes assistenter arbejdede under. Dermed var der foregået social dumping og underbetaling for et beløb på op til 1,2 milliarder kroner og med deltagelse af hundreder af de daværende parlamentarikere.
Alligevel nægtede parlamentets administration, som dengang blev ledet af danskeren Harald Rømer, at give offentligheden indsigt.
Trods beløbets størrelse endte assistent-affæren med, at kun en enkelt parlamentariker blev underlagt strafmæssig efterforskning i OLAF.
Assistentsagen viste EU som et kleptokrati, forstået som en blanding af kleptomani og demokrati.
Et kleptokrati hviler i sig selv, så længe skatteyderne betaler, mens sager kommer og går. Britiske kilder afslørede siden, hvordan slovakiske medlemmer af den konservative Bendt Bendtsens parlamentsgruppe, EPP, lavede vennetjenester for op til 18 millioner kroner. Igen var det folk af EU-føderal støbning.
Går man tilbage i tid, huskes naturligvis John Iversen (S), men også en perlerække af brødebetyngede danske unionstilhængere som SF’s Margrete Auken og ledere i partier som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Også de brød reglerne uden efterforskning og tiltale.
Desværre kan dansk politis ledere levere korruption helt af sig selv og helt uden EU’s ekspertbistand.
Det ses af sagerne om Tibet-demonstranterne og Rigsarkivets nazityve, som havde forbindelse til Københavns Politi, og det ses af affæren om Bettina Jensen, der var nummer tre i Rigspolitiets hierarki
Hun fik ifølge BT’s afsløringer 790.000 kroner i bestikkelse for at give konsulentarbejde for 10 millioner kroner til en ven. Alligevel lykkedes det i første omgang politiet at forkludre en efterfølgende tiltale, så en retssag var ved at falde på gulvet.
En så høj grad af inkompetence tyder på systematisk korruption, og så skylder man endda at nævne en sag, som berører rigspolitichef Thorkild Fogde personligt.
Han har ledelsesansvar for de såkaldte talepapirer, eller ”actioncards”, som politiet brugte ulovligt til at true og vildlede minkavlere til at aflive deres egne mink.
Her ses totalitære konturer, for statsminister Mette Frederiksen (S) beholder sin rigspolitichef på jobbet, alt mens han for sin del ikke viser synderlig interesse for statsministerens rolle. Hun ringede ellers personligt til minkavlernes formand med samme ulovlige budskab.
Alt foregår med støtte fra Folketingets rød-radikale flertal, som sammen med Venstre, Konservative og LA føjer spot til skade ved at føre en historisk tynd rigsretssag mod den demokratisk valgte Inger Støjberg.
Fangarmene anes langt fra Christiansborg. I Nordjylland nægter den lokale politidirektør Anne Marie Roum Svendsen at kommentere spørgsmål om sin eventuelle deltagelse i minksagens lovbrud.
Hun var ellers ganske aktiv, da minkene skulle slås ihjel, men nu begrunder hun sit manglende svar ved at henvise til ”granskningskommissionens” arbejde. Undvigelsen er påfaldende, for enhver politidirektør burde kunne svare instinktivt nej til et sådant spørgsmål.
Sag på sag vidner om et større perspektiv: Ødelæggelse af magtens tredeling.
Uanset om Messerschmidt er skyldig eller uskyldig i den konkrete anklage fra Skagen, er selve tiltalen udtryk for politisk forfølgelse af en EU-systemkritiker. Uanset bevismængden rejser sagen tvivl om magtens tredeling, men heldigvis fortæller historien os danskere, at demokratiske tilstande i reglen vender tilbage efter simple principper om lighed for loven og frihed for Loke såvel som for Thor.
