Her får du dagens hurtige overblik over nogle af valgkampens vigtigste nyheder
Pape vil trække sig ved konservativ tilbagegang
Hvis Konservative går tilbage ved folketingsvalget i forhold til 2015, så vil partiets formand Søren Pape Poulsen trække sig. Det siger han til DR Nyheder.
“Hvis vi får færre end seks mandater, hvorfor i himlens navn skulle jeg så blive ved med at have det her job. Det giver ingen mening,” siger Søren Pape Poulsen.
Konservative fik 3,4 procent ved valget i 2015, hvilket var det dårligste valg i partiets historie.
SF’er blæser på 19.000 stemmer – siger nej til plads i Europaparlamentet
SFs Karsten Hønge blev valgt til Europaparlamentet for SF ved søndagens valg. Men de 19.687, der stemte på ham, får en lang næse. For Hønge har ”efter en rigtig god dialog i SF-ledelsen” meddelt, at han overlader pladsen til den 21-årige kandidat Kira Marie Peter-Hansen, der fik 15.765 stemmer.
Årsag: Karsten Hønge vil hellere fortsætte i Folketinget, hvor han er politisk ordfører. Det officielle argument er, at SF får brug for ham ”til det Folketing der bliver sammensat med så meget uro og så meget splittelse og så meget uforudsigelighed”.
Beslutningen har udløst massiv kritik på Hønges egen facebookside. “Jeg er rasende. Jeg stemte på dig. Og så var du ikke kandidat alligevel. Det skulle du kraftedeme have sagt da du stillede op! Var det ikke dig, der havde slogannet “ikke mere pis – klar tale,” skriver én.
Pia K. om Karsten Hønge: Det bidrager til politikerlede
SFeren Karsten Hønges beslutning om at frasige sig det mandat, som 19.587 vælgere søndag sikrede ham i Europaparlamentet, er med til at skabe politikerlede.
Det mener Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Karsten Hønge sagde fra mindre end et døgn efter, at han blev valgt til Europaparlamentet, fordi han hellere vil vælges til Folketinget.
”Opstiller man, er det for at blive valgt. Jeg bryder mig bestemt ikke om det, og vi taler tit om politikerlede, og det her bryder folk sig ikke om. De tænker, “kan man slet ikke stole på dem derinde”, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.
Karsten Hønge har forklaret, at han stillede op som ”hjælperytter” for spidskandidaten Margrethe Auken. Han har sammen SFs ledelse besluttet, at der er mere brug for ham i Folketinget.
Socialdemokrater skal have grønt lys af partiledelsen for at udtale sig
Hvis journalister ringer til socialdemokratiske folketingsmedlemmer for at få en kommentar under valgkampen, så må de væbne sig lidt tålmodighed. For S-politikerne må ikke bare begynde at udtale sig, selv om det er et område, som de er ordfører på. Politiken afslører tirsdag, at Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen har udsendt en mail til alle gruppemedlemmer med det umisforståelige budskab at ”alle pressehenvendelsre skal koordineres med Christiansborg, dvs. at man ikke udtaler sig – heller ikke på sit egent ordførerområde – med mindre det er aftalt med Christiansborg forinden”.
VALGET I BILLEDER
VALGET PÅ TWITTER & FACEBOOK
DFs Peter Skaarup kommenterer på den hjerteskærende TV2-dokumentar om forholdene i københavnske daginstitutioner:
TV2-journalisten Hans Redder om Karsten Hønge…
MØD DF I VALGKAMPEN, ONSDAG DEN 29. MAJ
DANSK FOLKEPARTI’S ROADSHOW – ”KRISTIANS KAFFEBAR”
Onsdag den 29. maj 2019 kl. 14:00 – 17:00 – i Helsingør, Axeltorv – Kristian Thulesen Dahl m.fl.
Fredag den 31. maj 2019 kl. 14:00 – 17:00 i Randers, Torvegade 21 – Kristian Thulesen Dahl m.fl.
Lørdag den 1. juni 2019 kl. kl. 10:00 – 13:00 i København – Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen m.fl.
Københavns Storkreds
Kl. 11:50 – 13:10 Pia Kjærsgaard (DF) Parade på Kastellet – danske veteraner
Kl. 15:00 Morten Marinus (DF) Debat på Bremen Teater om Podcast
Kl. 15:30 – 17:00 Søren Espersen (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Nicolai Wammen (S) Offentlig valgmøde – live på Facebook, Borgen Late Night med Henrik Qvortrup, Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, København
Kl. 17:00 – 17:45 Peter Skaarup (DF) Quiz på Det Kgl. Teater, Foyerscenen, Skuespilhuset
Kl. 18:00 – 20:00 Peter Skaarup (DF) Valgdebat på Cafe Røde Hest, Sundevedsgade 4, Vesterbro
Københavns Omegns Storkreds
Kl. 13:00 – 16:00 Pia Kjærsgaard (DF) Politiske torvedage i Rødovre Centret v/festpladsen eller på Grønnegården
Nordsjællands Storkreds
Kl. 12:30 Morten Messerschmidt (DF) Pressemøde ”Gang i Nordsjælland” hos Stone Grange Destilleri, Fredensborgvej 60
Kl. 19:00 – 21:00 Marlene Harpsøe (DF), Nick Hækkerup (S) og Lise Müller (SF) valgmøde om sundhed og uddannelse, Kulturhavnen i Gilleleje
Kl. 19:30-21:30 Jan Erik Messmann (DF) 5G borgermøde, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje
Sjællands Storkreds
Kl. 14:00 Karin Nødgaard (DF) Valgmøde på Sejerø
Kl. 15:00 Rene Christensen (DF) ”Besøg hos læge Peter Wied”, Nykøbing F
Kl. 16:30 Jeppe Jakobsen (DF) Debatmøde, Vesterlyng Camping, Føllenslev
Kl. 16:00-17:00 Thomas Palmskov (DF) Valgarrangement, præsentation af parti/valgprogram, Næstved Bibliotek
Kl. 17:00 – 18:00 Rene Christensen (DF) Valgmøde på Café Grønnegade, Grønnegade 10, Næstved
Kl. 19:30 Karin Nødgaard (DF) Valgdebat på Skælskør Bibliotek
Fyns Storkreds
Kl. 16:00 – 18:00 Alex Ahrendtsen (DF) Vælgermøde i Christianmøllen, Svendborg
Sydjyllands Storkreds
Kl. 13:00-15:00 Karina Adsbøl (DF) Valgdebat hos McDonald, Vejlevej i Kolding
Kl. 16:00-17:00 Susanne Eilersen (DF) og Lotte Rod (RV) Debat om kultur på Jellinge festival
Kl. 17:00-20:00 Karsten Brønnum (DF) LO valgmøde om velfærd og værdig tilbagetrækning, Markedsrestaurationen i Brørup
Kl. 19:30- Kenneth Fredslund Petersen (DF) Valgmøde på Hedegård Friskole, Give
Østjyllands Storkreds
Kl. 10:00-13:00 Claus Kvist Hansen (DF) Valgmøde, De Faglige Seniorer, Randers
Kl. 15:30 – 17:30 Hans Kristian Skibby (DF) Vælgermøde hos Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, Horsens
Kl. 16:00-18:30 Kim Christiansen (DF), Britt Bager (V) og Leif Lahn (S) Ølpolitisk debat, på Malt i Århus
Kl. 19:00 – 21:00 Karina Due (DF) SSSP-debat i Kragelund Forsamlingshus
Vestjyllands Storkreds
Kl. 17:00 – 19:00 Richardt Graakjær (DF) debat om skolepolitik, arrangeret af Frie Skolers Lærerforening, Hammerum
Kl. 19:00 Dennis Flydtkjær (DF) Rundvisning og debat på virksomheden Landia i Lem
Nordjyllands Storkreds
Kl. 08:00-09:15 Bent Bøgsted (DF) Debat på MARTEC i Frederikshavn om uddannelsespolitik