Her får du et lynhurtigt overblik over nogle af valgkampens vigtigste nyheder fra det seneste døgn:
Socialdemokratiet vil have velfærdslov
Med en velfærdslov vil Socialdemokratiet sikre, at det offentlige forbrug automatisk følger udviklingen i antallet af ældre og børn. Velfærdsloven er et af flere elementer i et stort velfærdsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede mandag. Velfærdsudspillet skal bl.a. finansieres ved at skære det offentliges brug af konsulenter ned med tre milliarder kroner.
”Socialdemokratiet løber en åben dør ind. Vi har allerede fremlagt vores velfærdsløfte, der tager højde for den demografiske udvikling,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en kommentar.
Hærværk mod valgplakater
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup fik i weekenden ødelagt mindst 30 af sine valgplakater på Østerbro i København af ukendte gerningsmænd. Hærværket bliver nu anmeldt til politiet af DF.
”Værst af alt er det udtryk for, at der er nogle mennesker, der ikke accepterer andres synspunkter, hvilket er direkte i modstrid med demokratiets grundprincipper. Min bøn er, at man begynder at debattere på holdninger og synspunkter frem for på hærværk,” siger Peter Skaarup til Ritzau.
Partiformand har fået stress – næstformand tager over
Den 26-årige Isabella Arendt, der er næstformand i Kristendemokraterne, har overtaget alle formandsforpligtelser i partiet i resten af valgkampen. Det sker fordi formanden Stig Grenov er ramt af stress og tager fire ugers orlov. Isabella Arendt gjorde sig bemærket, da hun med bare en times varsel trådte til i TV2s partilederrunde i tirsdags, fordi Stig Grenov havde fået et ildebefindende. Isabella Arendt gjorde det godt på TV og DR Nyheders politiske analytiker Jens Ringberg spår, at formandsskiftet kan styrke Kristendemokraterne:
”Isabella Arendt har allerede fået mere opmærksomhed i løbet af valgkampens første seks dage, end Stig Grenov ville have fået under hele valget, hvis han ikke var blevet dårlig,” siger han til DR Nyheder.
Stemmesedlerne er i trykken
Så er der mindre end to uger til valget til Europaparlamentet, og mandag gik trykningen i af stemmesedler i gang hos KMD i Ballerup:
Søren Espersen: DF er nu i centrum i kampen mod EU-unionen
Forleden var den franske højrefløjspolitiker og oppositionsleder Marine Le Pen i København for at mødes med Dansk Folkepartis Søren Espersen, der er formand for Udenrigspolitisk Nævn. At Le Pen ønskede at møde DF viser i følge Søren Espersen den position, som Dansk Folkeparti har opnået i Europaparlamentet i den seneste valgperiode. Her har partiet med gruppeformand Anders Vistisen i spidsen formået at samle mange af de kræfter, som kæmper for et fædrelandenes Europa. Det siger Søren Espersen i en ny video på Youtube:
Dagens Twitter: DF-formand på landet:
Dansk Folkeparti i radio & TV tirsdag den 14. april:
- Kl. 09:00–10:00: Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF) og Karina Adsbøl (DF) ”Mød partiet” på P4 trekanten, Vejle
- Kl. 09:00-10:00: Pia Kjærsgaard (DF), Peter Skaarup (DF) og Martin Henriksen (DF) ”Mød partiet” på P4 København
- Kl. 09:00–10:00: Søren Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF) og Rene Christensen (DF) ”Mød partiet på P4 Sjælland”
- Kl. 09:00–10:00: Jess Christian Persson (DF), Knud H Folkmann (DF), “Mød partiet på P4 Bornholm
- Kl. 09:00–10:00: Dennis Flydtkjær (DF) og Christian Langballe (DF) ”Mød partiet på P4 Midtvest”
- Kl. 09:00–10:00: Morten Marinus (DF), Bent Bøgsted (DF) og Lise Bech (DF) Partipræsentation på P4 DR Nordjylland
- Kl. 09:00–10:00: Alex Ahrendtsen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Pernille Bendixen (DF) ”Mød partiet på P4 Odense”
- Kl. 09:00–10:00: Mette H Dencker (DF), Kim Christiansen (DF) og Hans Kristian Skibby (DF) Partipræsentation på P4 Østjylland
- Kl. 10:00: Julie Jacobsen (DF) følges af TV2 Lorry
- Kl. 16:00–16:45: Kristian Thulesen Dahl (DF) P4 Trekanten
- Kl. 17:30-19:30: Pernille Bendixen (DF) TV2 Fyn debat, Tietgen Gymnasie
- kl. 18:30: Martin Henriksen (DF) ”Valg i Privaten” TV2 Lorry, debat i Tingbjerg
- kl. 19:40: Jess Christian Persson (DF) TV 2 Bornholm, debat om trafik, turister m.m.