Økonomien bløder under coronakrisen, som har udløst den største økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Alligevel kan politikerne på Christiansborg se frem til en lønstigning. ”Helt galimatias,” siger DFs Peter Skaarup til B.T.
Den 1. april kan statsminister Mette Frederiksen se frem til en lønstigning på cirka 30.000 kroner om året. Og hun er ikke den eneste politiker, der snart får mere ind på lønkontoen. Det gør menige folketingsmedlemmer også. Helt præcist 13.000 kroner om året.
Men ikke hvis det står til Dansk Folkeparti.
”Af respekt for omverdenen bør vi som politikere indse, at tiden ikke er til lønstigninger,” sagde Peter Skaarup til B.T. tilbage i februar.
Politikernes løn reguleres efter et fast system, hvor der skelnes til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Tilbage i 2010, efter at finanskrisen havde raset, besluttede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at alle ministre skulle gå fem procent ned i løn. Men det system er skrinlagt under Mette Frederiksen.
”Selvfølgelig skal vi politikere ikke have mere i løn, mens store dele af særligt det private arbejdsmarked er i knæ,” siger Peter Skaarup til B.T.
Også Enhedslisten er modstander af lønstigningen.
»Når pædagoger, sosu-hjælpere og sygeplejersker ikke kan få den lønstigning, de har fortjent for at tage et kæmpe ansvar under coronaepidemien, så skal vi folketingspolitikere ikke have mere i løn. Så enkelt er det,« siger Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, til B.T.
