Etik og moral, pli og dannelse samt empati for medmennesker. Det burde være emner i folkeskolen, hvis vi skal den hårde og rå tone på de sociale medier til livs
Af Poul Gaardbo
Nu er det igen fremme, at tonen på de sociale medier er blevet voldsom, hård og rå ..endda indimellem direkte modbydelig, hadefuld og truende. Jeg synes, at det er til stor skade for samfundsdebatten… og samfundet i sin helhed. På mig tegner det et sygt samfund!
Vi er nok mange, der har prøvet det på egen krop? – Hvis man laver et indlæg eller en kommentar på sociale medier, så bliver man ofte omgående angrebet personligt og i ”du-form”. Her kommer debattørernes manglende pli og dannelse virkelig til udtryk ….uden at tilføre selve debatten noget meningsfyldt.
Det virker som om, at nogle ”debattørerne” tror, at jo hårdere og modbydelig retorik, jo mere ret har man!
Nogle kan klare det pres og ubehag, disse angreb er, men at nogle skal gå psykisk ned, er i min verden tegn på, at vi har udviklet et en syg debatkultur og sygt samfund!
Mange mennesker holder ganske enkelt op med at deltage i forskellige debatter, og derved overlades debatterne til de personer, der har den hårdeste retorik. Det hverken kan eller skal være meningen i et demokratisk og frit land med ytringsfrihed.
Morten Messerschmidt havde for nylig et opslag på sin egen facebookprofil. Der kom naturligvis mange kommentarer for og imod hans meninger – nogle mere seriøse end andre – men en kommentar var ”Gå hjem og pas din søsters børn”! …Der er i min verden langt, langt over stregen og langt over det acceptable nogen overhovedet skal finde sig i …især når vi ved, hvad han det seneste år har gennemgået. Mennesker, der er så hadefulde, skal der naturligvis gøre noget ved – eller kommer de jo til at styre vores offentlige debat. Det vil være en god ide at forebygge sådanne opførelser tidligt i livet.
Danmark er for længst blevet et samfund, hvor få bekymrer sig om sine medmenneskers ve og vel. Det afspejler sig som nævnt på sociale medier, men også i beskyttelse af Danmarks svageste i almindelighed.
Mange lovgivere – især politikere i Folketinget – er alt, alt for egoistiske. For eksempel synes jeg, at der i samfundet fokuseres alt for lidt på handicappede, førtids- og folkepensionister, men også andre svage grupper. Jeg tror ganske enkelt, at de unge politikere slet ikke hverken kan se eller forstå problematikkerne. Mange politikere kommer i alt for mange tilfælde nærmest direkte fra gymnasiet i Folketinget og har slet ikke hverken erhvervs- eller samfundserfaring. Det er heller ingen hindring for, at kunne blive minister… og p.t. har vi en erhvervsminister helt ude erhvervserfaring.
Jeg synes at vi i samfundet har for megen egoisme og ”mig-mig-mig”-kultur!
Gennem mange år – og med erfaring i min pædagogiske uddannelse – har jeg synes, at børn og unge har alt for lidt kontakt med den voksne – og dermed også den ældre generation – der kan være med til at præge og videregive erfaringer, normer og samfundsindsigt til de nye generationer.
De unge færdes ofte i egne kredse og miljøer. Her danner de deres egne holdninger og meninger om normer og samfund. Deres adfærd er normal i deres egne grupper og hierarki, men er ofte uden baggrund i den historiske udvikling – kulturelt og socialt – som Danmark har været igennem og det, vores nutid bygger på. Det bliver et parallelsamfund! Det er nu engang på fortiden erfaringer og samfundets historie, man udvikler sine egne erfaringer, og får sin viden fra, til gavn for samfundets udvikling.
Når familier historisk har fået flere penge mellem hænderne, så er det en medvirkende årsag til, at nogle familier – uden at vide det – køber sig til adskillelse. For år tilbage kørte en kampagne under noget i retning af ”Har du talt med dit barn i dag?”. Denne gode kampagne og påmindelse kunne jo meget passende tages op igen… og udvides til ”Har du talt med din familie i dag?”
Hvor ofte foretager børnefamilier sig noget sammen i hverdagen? Mange spiser end ikke aftensmåltidet sammen, for de skal hver især lige noget andet. De forspilder herved muligheden for at give informationer om, hvad de hver især har oplevet og lavet i dagens løb, samt give informationer om, hvilke planer der er for den nærmeste fremtid. De går glip af familiens fællesskab… og foretrækker ofte TV’et i stedet for fællesskabet.
Jeg har gjort mig følgende tanker:
Jeg kunne tænke, at et par nye emner bør tages op i skolen. Det ene skal handle om: ”Etik og moral”, ”Pli og dannelse” og ”Empati for medmennesker”.
Det andet emne skal være om: ”Danske samfundsforhold de seneste 50 år – måske 75, der vil svare til forældres og bedsteforældres opvækst”, ”Samfundets sociale værdier”, ”Hvem var vi, hvem er vi og hvad skal vi blive?”.
De to emner kan naturligvis kaldes mange andre ting, men det er mine forslag til, hvad emnerne bør handle om.
Min ide er så, at det skal køre som emneuger i landets skoler. Detaljer om hvad emneugerne skal hedde, hvad de nøjagtig skal omhandle, skal naturligvis udarbejdes af det pædagogiske personale, men være ens for hele Danmark. Målet skal dog være klart: Bedre pli, etik, empati, kulturforståelse og dannelse samt bedre social indsigt i samfundet og dets menneskelige værdier. Det kan forhåbentlig være med til at give et bedre socialt samfund.
Det er naturligvis nødvendigt med samfundsudvikling… men det skal efter min mening bygge på: ”Nye tider… men gamle dyder!”
