Dansk Folkeparti forsøger med tre beslutningsforslag at gøre det sværere at få dansk statsborgerskab. Det skal bl.a. være sværere for personer fra muslimske end ikke-muslimske lande, siger indfødsretsordfører Marie Krarup
Over 3500 personer kan se frem til at blive danske statsborgere, når ”Lov om indfødsretsmeddelelse” i næste uge er til afstemning i Folketinget. Et stort flertal ventes at stemme ja til loven, der to gange årligt er til afstemning, og som i gennemsnit sikrer 6700 personer med udenlandsk baggrund et dansk statsborgerskab hvert år.
Dansk Folkeparti stemmer som altid imod, for DF mener, at 3500 personer er alt for mange. Men det er med blandede følelser, at DFs indfødsretsordfører Marie Krarup trykker på nej-knappen. For på den lange liste over personer, som vil kunne kalde sig danske statsborgere, når de har deltaget i den efterfølgende grundlovsceremoni i deres kommune. er også personer, som efter DFs opfattelse burde have nemmere adgang til at få dansk statsborgerskab end andre. Det drejer sig om de mange på listen, som kommer fra vestlige lande eller fra ikke-vestlige lande, som ikke er muslimske.
”Der er mange mennesker på listen, som vi gerne vil stemme ja til. Folk fra England, Tyskland osv., som der ikke er nogen problemer i at tildele et dansk statsborgerskab. Men så er der en stor gruppe fra muslimske lande, som vi ikke ved noget som helst om, og dem kan vi ikke stemme ja til,” siger Marie Krarup.
Som hun skriver i DFs betænkningsbidrag til loven:
”Det danske statsborgerskab er den danske nations inderste og vigtigste forsvarslinje. Vi kan ikke lade personer, som vi ikke ved mere om, og som måske vil undergrave den danske nations sammenhængskraft, passere denne linje”.
DF fremsætter tre forslag
Står det til Dansk Folkeparti, skal både antallet og kriterierne for at få dansk statsborgerskab ændres markant. Torsdag har partiet to beslutningsforslag til 1. behandling i Folketinget. Det ene handler om, der skal være et loft på 1000 nye statsborgerskaber årligt. Det andet handler om at gøre dansk statsborgerskab betinget i 10 år, så det kan fratages igen, hvis man idømmes for alvorlige forbrydelser indenfor de første 10 år.
Læs om forslagene på dit overblik her:
DF vil gøre statsborgerskab betinget i 10 år
DF foreslår loft på 1000 statsborgerskaber årligt
DF er på vej med et tredje beslutningsforslag. Til januar fremsætter partiet et forslag om, at lovene om statsborgerskab skal opdeles efter oprindelsesland/regioner, så der kan stemmes forskelligt til de forskellige grupper. Opdelingen skal lyde på vestlige lande; ikke-vestlige muslimske lande samt ikke-vestlige ikke-muslimske lande.
”Hvis vi får antallet af statsborgerskaber ned på 1000 årligt og får lov at prioritere, så de første pladser fyldes med de folk, som er tættest på Danmark, geografisk eller kulturelt, vil vi kunne stemme ja til indfødsretsloven,” siger Marie Krarup, som med muslimske lande mener lande med et flertal af muslimer.
“Vi ønsker ikke at bidrage til, at Danmark bliver mere muslimsk,” som hun siger.
Vil kunne fravælge muslimske lande
Marie Krarup regner med, at forslaget vil blive afvist af flertallet med den begrundelse, at der er tale om diskrimination. Men det argument køber hun ikke. For allerede i dag diskrimineres der i form af visumkrav til visse lande, konstaterer hun. Derfor må det også være muligt at opdele i lande, når det handler om statsborgerskab.
”Vores ønske er, at alle skal opfylde de nuværende formelle krav, såsom at have boet her i ni år, være straffri, selvforsørgende osv. Derefter skal der kunne vælges mellem grupperne, og samlet skal der altså ikke tildeles mere end 1000 statsborgerskaber,” siger Marie Krarup.
Marie Krarup mener, at det nuværende antal reelt fører til en befolkningsudskiftning, og hun tilføjer, at hun ikke forstår, at det er så vigtigt for folk at få dansk statsborgerskab.
”Venstrefløjen har bildt folk ind, at det er en menneskeret at få dansk statsborgerskab. At man uden det er halvt menneske osv. Men hvad er det for noget vrøvl? Man behøver ikke statsborgerskab for at bo og arbejde i Danmark. Man kan beholde sit eget statsborgerskab i dag. For nogen drejer det sig sikkert også om, at de med et dansk pas har lettere ved at rejse ind og ud af bestemte lande”.
”Venstrefløjen har bildt folk ind, at det er en menneskerettighed at få dansk statsborgerskab”
Marie Krarup, indfødsretsordfører (DF)
Får arveret til Danmark
Stod det Marie Krarup, skulle grænsen for at kunne opnå statsborgerskab i øvrigt være, at man har boet i Danmark i 20-25 år. I dag er grænsen 9 år..
”20-25 år er ikke urimeligt, og så bør det være et krav, at man virkelig føler sig dansk i hjertet. Det er selvfølgelig sindssygt svært at afgøre. Men det handler om, at man på alle måder viser, at man accepterer landet og kan føre det videre. For statsborgerskab er ikke bare et spørgsmål om at bo her. Man får arveret til Danmark, og kan være med at definere fremtiden for Danmark. Det er en meget stor ting,” siger Marie Krarup.
Lovforslaget om indfødsretsmeddelelse kan læses her.
