DF vil have kulegravet den danske alkoholbehandling

0
4084
Arkivfoto

Alkoholbehandlingen i Danmark er alt for tilfældig og mangelfuld. I et nyt sundhedsudspil foreslår DF, at der gennemføres et kritisk eftersyn af hele den danske alkoholbehandling

585.000 danskere drikker så meget alkohol, at det er skadeligt. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Og 140.000 af dem er direkte afhængige – altså alkoholikere.

Alkohol skønnes at være skyld i cirka 3.000 årlige dødsfald, og mange alkoholikere lever et forfærdeligt liv. Dertil kommer de konsekvenser, som misbruget har for alkoholikerens familie, venner, kolleger osv.

Alligevel har problemerne ingen politisk interesse på Christiansborg. Ansvaret for behandlingen ligger i kommunerne, der alt for ofte bygger deres tilbud på brug af antabus – til trods for at Sundhedsstyrelsen har slået fast, at antabus ikke har nogen effekt, når det handler om opnåelse af varig ædruelighed.

Det skal der gøres noget ved, mener Dansk Folkeparti. I et nyt sundhedsudspil anbefaler DF, at der iværksættes et yderst kritisk eftersyn af den danske alkoholbehandling.

Behandlingen skal være langt mere kvalificeret, og der skal rettes op på de kommunale forskelle, og adgangen til døgnbehandling skal gøres lettere.

“Det skylder vi de tusinder af familier, der hver dag har misbruget tæt inde på livet. Velfærdssamfundet Danmark kan ikke være den nuværende tilstand bekendt,” siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

DFs nye sundhedsudspil kan læses her: Sundhed nu – og i fremtiden