Dansk Folkeparti har vendt tilbagegang til fremgang i Voxmeters ugentlige målinger, som i denne uge giver Socialdemokratiet den laveste tilslutning i 16 måneder
For anden uge i træk er Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige lige store i Voxmeters meningsmåling, som er lavet for Ritzau. Begge partier får 6,7 procent, hvilket er stigning på 0,3 procent i forhold til sidste uges måling. Der er dog en statistisk usikkerhed på +/- 2,8% point i målingen.
DF er stadig et stykke fra 2019-valget, hvor 8,7 procent stemte på partiet. Men på en måned er DF gået fra 5,5 til 6,7 procent i voxmetermålingerne, og samtidig er Nye Borgerlige gået fra 7,7 til 6,7. For fire måneder siden fik Nye Borgerlige over 9,0 procent hos Voxmeter.
Interessant i ugens måling er også, at Socialdemokratiet igen går tilbage i forhold til de første måneder efter Corona-nedlukningen, hvor Mette Frederiksen & Co. var helt oppe og runde 35 procent i en måling. I denne uges måling får Socialdemokratiet 28,4 procent, hvilket er det laveste tilslutning siden 22. marts sidste år. For tre måneder siden fik partiet 34 procent i Voxmeters måling.
Voxmeter gør i øvrigt Venstre til blå bloks største parti med 14,6 procent, mens Konservative får 13,8 procent. Samtidig er Liberal Alliance dykket under spærregrænsen. Partiet får kun 1,8 procents tilslutning.
1.022 repræsentativt udvalgte personer 18 år har deltaget i målingen.