DF-kandidat: Ofre for had- og fornedringsvold skal have oprejsning

0
1646
Der var ingen vilje i systemet til at anerkende, at der var et problem med indvandrerdrenge, som intimiderede og overfaldt andre unge, mener 'Kirsten'.

En sag om et groft overfald på en 14-årig dreng midt i skoletiden viser, at der er alt for stor berøringsangst overfor voldelige indvandrerdrenge, mener DF-kandidat. Konsekvensen er, at ofrene ikke får oprejsning, så de kan komme videre

Sagen om en 14-årig dansk dreng, som blev udsat for et groft overfald af en indvandrerdreng, viser, at systemet er alt for berøringsangst overfor de problemer, som voldelige indvandrerdrenge skaber.

Det mener Lars Vestergaard, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Borgerrepræsentationen i København og til regionsrådet i Region Hovedstaden.

Lars Vestergaard havde lørdag arrangeret en samtale med moderen til den 14-årige, der blev overfaldet i en københavnsk bydel, da han og nogle kammerater havde forladt skolen i spisefrikvarteret for at gå i supermarkedet. Her blev han passet op en gruppe indvandrerdrenge, hvis leder helt umotiveret overfaldt ’Kasper’, der fik trykket ribben og fik hjernerystelse efter at været blevet udsat for både spark og knytnæveslag. Efter overfaldet blev han truet med, at næste gang ville de bruge kniv.

Beskrivelsen af overfaldet kan læses i dette interview med Kaspers mor 

Lars Vestergaard er rystet over historien, som han mener er et eksempel på islamisk inspireret dominans- og fornedrelsesvold. Kasper blev overfaldet med begrundelsen, at han havde kaldt sin overfaldsmands lillesøster en luder. Den forklaring var dog opfundet til lejligheden, ifølge Kaspers mor. Hun siger, at der ingen forudgående kontakt havde været mellem hendes søn og overfaldsmanden.

‘Kirsten’ taler her med DFs Lars Vestergaard om myndighedernes håndtering af overfaldet:

Berøringsangst

Overfaldsmanden var under 15 år, så sagen blev henlagt, og mens Kasper fik angst og et større misbrug som konsekvens af overfaldet, så kunne hans overfaldsmand fortsætte i sin skole, uden nogen konsekvenser. Ifølge Kaspers mor var der ingen vilje i systemet til at italesætte problemerne med indvandrerdrengene i bydelen, og det er et kæmpe problem, mener Lars Vestergaard.

”Der er en stor berøringsangst i systemet for at tale om de her arabiske drenge, der begår had- og  fornedringsvold. Jeg synes, man tager et fuldstændigt misforstået hensyn til gerningsmanden. For problemerne går ikke væk, bare fordi man ikke taler om dem. De bliver tværtimod værre og værre,” siger han.

Brug for strakshjælp

Kaspers mor siger, at hun har savnet, at hendes søn fik oprejsning. At han fik at vide af systemet, at det ikke var i orden, det han havde været udsat for.

Lars Vestergaard er enig:

”Myndighederne, politiet, skolen, SSP mv. har svigtet her. For de greb ikke offeret med det samme. Der skal sættes med strakshjælp til offeret i denne situation, og vi skal have et system, hvor der bliver sagt undskyld, så offeret kan få en form for oprejsning. Og hvis der er tale om familier, hvor forældrene ikke er danske statsborgere, så skal de ud landet. Vi vil simpelt hen ikke acceptere det her,” siger DF-kandidaten.

Læs også:

Hendes søn blev overfaldet af indvandrerdreng midt i skoletiden: ”Vi fik ingen hjælp fra systemet”