Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at DF ikke længere kan støtte den politiske aftale om at fordele gymnasieelever efter forældrenes indkomst
Den er blevet voldsomt kritiseret af både elever og rektorer. De fleste blå partier er imod, og nu har Dansk Folkeparti så også trukket sin støtte til den omdiskuterede aftale om at fordele gymnasieelever efter forældres indkomst.
Dansk Folkeparti gik sidste år med i den politiske aftale sammen regeringen, dens støttepartier og Kristendemokraterne. Men Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt siger nu i et interview med Berlingske, at DF vil have genåbnet aftalen. Det sker umiddelbart før Folketinget skal vedtage det lovforslag, som er blevet udarbejdet på baggrund af sidste sommers politiske aftale.
“Den aftale, der ligger nu, kan gymnasieeleverne ikke være tjent med. Den har simpelthen vist sig at rumme for mange negative elementer, og derfor støtter vi den ikke længere,” siger Morten Messerschmidt til Berlingske.
Der er stadig flertal for aftalen, som skal træde i kraft fra skoleåret 2023. Men Det Radikale Venstre har også truet med at forlade aftalen, hvis ikke der laves om på centrale elementer. Derfor er regeringen i overhængende fare for at miste sit flertal.
Uklarhed om konsekvenserne
Aftalen fra sidste sommer skal forhindre, at visse gymnasier udvikler sig til parallelsamfund med en meget stor koncentration af ikke-vestlige elever. Der indføres således fordelingszoner i bl.a. hovedstadsområdet og Nordsjælland, hvor gymnasierne vil få tildelt elever fra forskellige indkomstgrupper. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser til indenfor indkomstgruppen, vil der blive trukket lod.
Mange unge i områder med høj indkomst og populære gymnasier – f.eks. Gentofte og Lyngby-Taarbæk – må således regne med, at de ikke får deres gymnasieønske opfyldt. I stedet vil de få en plads på et gymnasium længere væk, hvor der er lavere gennemsnitsindkomst.
Morten Messerschmidt forklarer Dansk Folkepartis beslutning med, at der skabt uro og uklarhed om konsekvenserne af aftalen.
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i månedsvis ikke villet udlevere centrale beregninger om konsekvenserne. I april blev tallene dog pludselig offentliggjort, og de viste, at langt færre elever i Storkøbende og Nordsjælland vil få deres førsteprioritet opfyldt. På den baggrund mener Morten Messerschmidt ikke, at grundlaget for aftalen længere er til stede.
“Regeringen har været så uklar på, hvad konsekvenserne er. Det har ikke været nogen rar oplevelse. Jeg synes, hele processen har været ret uskøn, og derfor skylder vi hinanden og gymnasieskolen at starte forfra,” siger DF-formanden til Berlingske.
Han siger, at DF har nogle bud på andre løsninger og gør opmærksom på, at det ikke er DF, der har skabt problemerne med gymnasier med stor koncentration af elever med ikke-vestlig og muslimsk baggrund. Det problem skyldes den indvandring, som DF har advaret om siden 1995.
Minister afviser at genåbne aftale
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke umiddelbart indstillet på at indkalde til nye forhandlinger.
”Det forestiller jeg mig ikke, nej. Vi har gang i en lovproces nu og har i øvrigt stadig flertal bag lovforslaget,” siger ministeren til Berlingske.
Tidligere artikler:
Marie Krarup: Aftale skal forhindre islamisering af gymnasier
