DF er med i en ny politisk aftale om fordeling af fremtidens gymnasieelever. Ifølge DFs gymnasieordfører Marie Krarup skal aftalen forhindre at gymnasier får overvægt af ikke-vestlige elever. “Gymnasiernes kultur skal ikke islamiseres,” siger hun
En undersøgelse viste sidste år, at gymnasier med en stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund har store problemer med uro og social kontrol.
“Eleverne sætter rammer for, hvordan andre elever fra samme kultur, familie eller fællesskab bør opføre sig (…) Kontrollen udøves af søskende eller kærester, når pigerne er på ekskursion (…) Der er eksempler på at telefonerne bliver brugt til at overvåge, hvor pigerne befinder sig,” lød det i undersøgelsen, som omfattede 25 gymnasier.
Den slags skal der nu sættes ind overfor. Torsdag præsenterede et politisk flertal en aftale om fordeling af fremtidens elever på gymnasierne. Dansk Folkeparti er med i aftalen, og for DF har det været afgørende, at aftalen vil kunne forhindre, at gymnasier udvikler sig til parallelsamfund, domineret af islam og sharia. Midlet er, at gymnasieelever i de store byer skal fordeles i forhold til forældrenes indkomst samt at der lukkes i for optag på en række indvandrertunge gymnasier i ét år.
”Dansk Folkeparti ønsker at bekæmpe konsekvenserne for gymnasiet af en forfejlet udlændingepolitik for at undgå franske og svenske tilstande med parallelsamfund og islamisering. DF har derfor fået ind i aftalen, at man midlertidigt lukker for optaget på 6-9 gymnasier, der har et stort antal af ikke-vestlige elever. Dermed sikrer vi, at danske elever ikke kan komme i mindretal på et gymnasium,” siger gymnasieordfører Marie Krarup i en fælles pressemeddelelse fra partierne bag aftalen: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.
“DF ønsker at bekæmpe konsekvenserne for gymnasiet af en forfejlet udlændingepolitik for at undgå franske og svenske tilstande med parallelsamfund og islamisering”
Marie Krarup. gymnasieordfører (DF)
“Vi skal ikke have offentlige, muslimske gymnasier”
Hun uddyber overfor Berlingske:
”Vi ønsker ikke gymnasier i Danmark, som er domineret af ikke-vestlig kultur. Vi skal ikke have offentlige, muslimske gymnasier i Danmark. De skal lukkes, og de skal genoprettes med en mere blandet elevbesætning”.
Berlingske: Er det ikke meget normalt, at unge søger derhen, hvor deres venner og ligesindede er?
”Det kan godt være, men det kan de så ikke komme til. Som indvandrer skal du gøre alt, hvad du kan for at lære dansk kultur at kende,” siger Marie Krarup.
Sikring af åndsfrihed
I aftalen indgår også nye at læringskonsulenter skal sikre åndsfrihed i undervisningen.
”Dermed sikrer vi, at gymnasiernes kultur ikke islamiseres. Aftalen forudsætter, at der ikke kommer fornyet indvandring til Danmark. Hvis det skulle ske, skal aftalen genforhandles,” siger Marie Krarup.
Styrker gymnasier i landdistrikterne
Hun glæder sig også over, at aftalen holder hånden under små gymnasier i landdistrikterne. I aftalen indføres der et loft over optaget på de største gymnasier og en garanti på mindst 84 elever per årgang. Det skal sikre gymnasiale uddannelsesmuligheder i hele landet.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, roser den del af aftalen:
“Jeg er af den grundopfattelse, at alle landets unge bør have adgang til en gymnasial uddannelse tæt på deres hjem – uanset om de bor på Østerbro eller i Østervrå. Derfor er det positivt, at et politisk flertal i dag har indgået en aftale, der værner om dét princip,” siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.
Borgerlige partier: Indgreb i de unges frie valg
DF og Kristendemokraterne er de eneste partier i blå blok, der er med i aftalen. De øvrige borgerlige partier er stærkt utilfredse. Muligheden for tvangsfordeling af elever efter deres forældrenes indkomst i de store byer, er et indgreb i de unges fri valg, lyder kritikken.
“Vi ønsker ikke, at elever skal have deres uddannelsesvalg begrænset af, hvor meget forældrene tjener. Uanset om de tjener meget eller lidt, så skal det være elevernes ønske, der skal være førsteprioriteten, når de søger en uddannelse. Det er en helt vild logik at bruge,” siger Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative, til Berlingske.
De fleste vil få deres ønsker opfyldt
I følge aftalepartierne vil langt de fleste elever dog fortsat få opfyldt deres ønsker. I aftalen anslås det, at ca. 85 procent af ansøgerne til stx og hf i de store byer vil få imødekommet deres 1. prioritet, mens det vil gælde for over 90 pct. af ansøgerne til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Viser den statistik sig ikke at holde, skal der ses på aftalen igen:
“Hvis det efter det første år med modellen viser sig, at der mod forventning er langt færre end forventet i fordelingszoner, som får opfyldt deres 1. prioritet, er forligskredsen enig
om at se på modellen igen,” står der i aftalen.