De vandt en frokost med Kristian, Morten, Pia og Peter

0
1493
Pia Kjærsgaard med 2020-udgaven af "Jul på Borgen".

Se hvem der vandt hovedpræmierne i Dansk Folkepartis julekalenderkonkurrence

Fire heldige vindere kan se frem til en hyggelig frokost og rundvisning på Christiansborg med fire af DFs toppolitikere. De vandt nemlig hovedpræmierne i Dansk Folkepartis julekalender-konkurrence, som kørte på nettet den 1.-24. december.

I julekalenderen skulle man svare på et dagligt spørgsmål om julen fra en af DFs folketingsmedlemmer, og blandt alle, der svarede rigtigt, blev der trukket lod om præmier.

Hovedpræmierne blev udtrukket den 25. december, og præmierne – frokost og rundvisning på Borgen, når coronasituationen tillader det – blev fordelt sådan her:

  • Linda Basse (Solrød Strand) skal spise frokost med Kristian Thulesen Dahl
  • Martin Bæk Guldmann (Randers) skal spise frokost med Morten Messerschmidt
  • Søren Olsen (Faxe) skal spise frokost med Pia Kjærsgaard
  • Martin Schwartsbach (Kalundborg) skal spise frokost med Peter Skaarup

Ud over hovedpræmierne blev der i løbet af december udtrukket en række adventsgaver bestående af bogen “Jul på Borgen”, som i 2020 udkom for 7. gang. Bogen, hvor ansatte og politikere i Folketinget fortæller deres personlige julehistorier, er redigeret af Pia Kjærsgaard, som selvfølgelig havde signeret kalendergaverne.