Dansk Folkeparti hitter på Facebook

0
2625
Folketingets fomand Pia Kjærsgaard sprang forleden i faldskærm - en gave hun havde fået af Dansk Folkeparti i 70 års fødselsdagsgave. Det gav også mange reaktioner på facebook.

Dansk Folkeparti er suverænt det politiske parti, der har lavet flest virale hits på facebook, viser analyse fra Medietrends

4400 gange har de ti politiske partier, der lige nu står til at komme i Folketinget næste gang, lavet opslag på facebook de sidste 12 måneder. Men det er langt fra alle partier, der får skabt opmærksomhed omkring deres opslag. Og Dansk Folkeparti langt større succes end alle andre partier med at skabe såkaldte virale hits, dvs. opslag, der får mange delinger, kommentarer og likes.

Det viser en omfattende analyse, som sitet Medietrends.dk har lavet. Analysen er lavet ved hjælp af CrowdTangle, der er et værktøj til kortlægning af aktivitet på sociale medier.
Ud af de 100 facebook-opslag, der er gået mest viralt, kom de 71 fra Dansk Folkeparti.

Nummer to på listen er Enhedslisten med 14, mens Alternativet (6) og Socialdemokratiet (4) følger på de næste pladser. De øvrige partier har kun et enkelt viralt hit på top 100, bortset fra Konservativt Folkeparti, der ikke har et eneste.

Opslag om udlændinge går viralt

Det er især opslag om udlændingepolitik, der hitter. 59 ud af Dansk Folkepartis 71 virale hits, handler om udlændingeforhold, såsom integration, flygtninge, burka og grænsebomme. I alt er det 62 i top 100, der handler om udlændinge.

Socialdemokratiet tegner sig dog for det suverænt største virale hits fra de sidste 12 måneder. Det drejer sig om S-folketingsmedlem Dan Jørgensens svar til den amerikanske TV-vært Trish Regan fra Fox Business News, der i et tv-indslag rakkede Danmark ned og sammenlignede os med Venezuela. Dan Jørgensen og Socialdemokratiet lavede en kommentar på facebook under overskriften “Someting is rotten at Fox News”. Det opslag indtil nu blevet vist omkring 5,3 millioner gange og har fået mere end 80.000 kommentarer.

Dan Jørgensens opslag, hvor han går i rette med Fox Business News-værten Trish Regan, er blevet vist mere en 5,2 mio. gange.