Nogen vil huske Theresa May som hende, der brød sammen, da hendes Brexit-plan endelig døde. Andre vil huske hende for endelig at trække sig og dermed give plads til en aftale om Brexit.
De sidste måneder har det været tydeligt, at den britiske premierminister i højere grad var problemet og ikke løsningen. Når hun ikke kunne samle sit eget parti bag sig, kunne hun heller ikke få en aftale på plads med oppositionen om Brexit. Og hendes svækkede tilstand gjorde det også nemt for de andre EU-ledere at afvise nye forhandlinger om Brexit, selvom det er mere end tydeligt, at briterne ikke vil acceptere aftalen og dermed skulle følge EU’s regler uden at få indflydelse.
Det er markant, at de britiske finansielle markeder reagerede positivt på dagens begivenheder. De britiske aktier, der gennemgående er steget siden Storbritannien besluttede sig for at forlade EU, tog et nyt hop op i dag og sluttede en halv procent højere. Det britiske pund, der måske mere end noget andet viser tiltroen til britisk økonomi på den korte bane, steg også.
EU forstår ingenting
Mange udenlandske iagttagere hævder, at intet er ændret med Theresa Mays afgang – og at Brexit er endnu mere usikker. EU-kommissionens slingrende formand, Jean-Claude Juncker, følte sig i dag sågar kaldet til at skælde ud på de britiske politikere, der i hans øjne har jaget Theresa May fra posten. Og den franske præsident Emmanuel Macron, der selv har haft stor indflydelse på EU’s aftale med May om Brexit, kom med et urealistisk krav om at nu måtte briterne beslutte sig hurtigt.
Selv ser de fleste briter det sådan, at May kun kan takke sig selv for sin nedtur. Og en hurtig afklaring kommer ikke, for Theresa May efterlader de britiske politikere mere splittet end nogen sinde. Hendes egne konservative er splittet mellem en stadig større gruppe, der er klar til at smække med døren og forlade EU uden en aftale – og så en gruppe, der en gang kunne kalde sig det tavse flertal, og som hellere vil forlade det konservative parti end sluge en hård Brexit uden en aftale med EU.
Tilsvarende er Labour lagt ned af Brexit. Også de har en voksende gruppe af parlamentsmedlemmer, der drømmer om en ny afstemning om Brexit, hvor vælgerne kan få lov til at fortryde deres første beslutning. Omvendt har ledelsen omkring Jeremy Corbyn ikke glemt, at mange af Labours vælgere var dem, der stemte for Brexit, så man tør ikke vælge side.
Konsekvensen af ubeslutsomheden vil vi se på søndag, når de britiske stemmer fra deres nok sidste valg til EU-parlamentet bliver offentliggjort. Hvis nogen stadig tror, at briterne har fortrudt deres nej til EU, skal de håbe på, at Nigel Farage og hans Brexit Party ikke får de op mod 40 procent af stemmerne, som de seneste meningsmålinger viste. Tilsvarende er de konservative stort set knust med udsigt til bare syv procent af stemmerne og heller ikke Labour med deres vankelmod klarer sig bare halvgodt.
Vejen banet for Boris
Med Mays afgang er vejen banet for en ny leder af de konservative og både bookmakere og de fleste kommentatorer vil sætte deres penge på Boris Johnson. Som tidligere udenrigsminister under Theresa May blev han tidligt sat udenfor døren i forhandlingerne om Brexit. Nu hvor opgøret om den ledige post som leder af de konservative starter, viser han klart, at han vil nye forhandlinger med EU.
Hans modstandere i de britiske medier – og i de EU-venlige medier – på kontinentet bringer her til aften artikler og sammenklip af hans mere pinlige indslag på den politiske scene. På de sociale medier, der favner lidt bredere, er fokus på at han er kampklar. Hans første udmelding er da også at lægge op til, at briterne jo bare kan forlade EU, hvis der ikke kommer et bedre tilbud fra kontinentet.
