Britiske eksperter: Lær at leve med Covid-19

0
903
En person får en dosis af Pfizer BioNTech-vaccinen på et NHS-vaccinationscenter, der oprettet på natklubben Heaven i London. Foto: REUTERS/Henry Nicholls

Efter halvandet år med skrappe restriktioner foreslår ledende britiske eksperter, at man opgiver at masseteste og i stedet lærer at leve med Covid-19

Det er umuligt at standse den seneste variant af den kinesiske virus, Delta. Den vil sprede sig gennem hele befolkningen og vi kan lige så godt holde op med at teste titusinder hver dag. I stedet må vi lære at leve med sygdommen og begynde at skelne mellem alvorlige og godartede forløb – ganske som ved en hver anden sygdom.

Det var hovedbudskaberne, da det særlige udvalg for Covid-19 i det britiske parlament i denne uge havde indkaldt landets førende eksperter. Deres mest negative vurdering er, at det vil være umuligt at opnå en egentlig flokimmunitet i den britiske befolkning – eller i noget andet land. Og der vil komme nye varianter, der er bedre i stand til at omgå vaccinerne.

”Alle der ikke er vaccinerede nu, vil på et tidspunkt blive udsat for denne virus,” sagde den nok mest kendte af eksperterne, professor Andrew Pollard. Han tilføjede:

”Vi har ikke noget, der kan standse eller forhindre overførsel af virus. Derfor er vi efter min mening i en situation, hvor flokimmunitet ikke er en mulighed. Og jeg formoder, at virus vil udvikle sig og komme tilbage i endnu en ny variant, der er endnu bedre til at omgå virkningerne af vaccinen.”

En rejsende ankommer til Heathrow i London. Nu kan folk, der er fuldt vaccinerede i USA og EU, minus Frankrig, rejse ind i England uden at skulle karantæne ved ankomsten. Foto: Tolga Akmen / AFP

Trefjerdedele vaccineret

De dystre perspektiver bliver lagt frem samtidig med at sundhedsmyndigheder i Storbritannien kan fortælle at trefjerdedele af den voksne befolkning har fået deres to skud vacciner. Det er deres vurdering, at den indsats alene vil redde 60.000 menneskeliv og endnu flere undgår at blive indlagt. Men det i sig selv er ikke nok til at bremse sygdommen.

Så sent som i sidste uge gik de britiske myndigheder ellers ud fra, at hvis bare nok blev vaccinerede, så vil sygdommen dø ud. Det var grunden til, at man også i Storbritannien er begyndt at vaccinere de yngre årgange. Men håbet om, at det kan forhindre endnu flere runder af sygdommen, svinder altså.

Det afgørende her er analyser fra det offentlige analyseinstitut Public Health England. De viser, at når vaccinerede personer bliver udsat for smitte, så kan de have udviklet en lige så stor mængde virus i deres krop som ikke-vaccinerede personer. Derfor er det oplagt at antage, at de kan være lige så smittefarlige.

Professor Paul Hunter, der også er rådgiver for WHO i denne sag, sagde på mødet, at det er på tide, at vi må ændre vores måde at samle data om sygdommen efterhånden som den bliver endemisk – altså en fast del af vores hverdag. Professor Hunter sagde videre:

”Vi bliver nødt til at holde op med at fokusere på antal smittede – eller antal smittede på sygehusene. I stedet må vi fokusere på dem, der faktisk er alvorligt syge af virus. Ellers bliver vi bare ved med at skræmme os selv med de høje tal, der reelt ikke siger noget om, hvor alvorligt dette er.”

Kilder: NHS, BBC, Telegraph