Den britiske premierminister synes at få hjælp fra sine kolleger i Berlin og Paris. Imens svækkes Theresa May derhjemme
Det var et af den slags billeder, hvor symbolikken måske er for åbenlys. Da den britiske premierminister Theresa May i dag nåede til kanslerkontoret i Berlin på sin tur rundt i Europa, var der ingen klar til at tage imod hende. Ingen Angela Merkel, ikke en gang en embedsmand.
Den officielle forklaring var, at May var kommet tidligere end ventet til kontoret i Berlin. Britisk presse ser det mere som en ligegyldighed overfor den britiske gæst. Tysk presse derimod hævder, at hun blev mødt med varme og forståelse, da hun endelig kom indenfor.
Sikkert er det, at den tyske forbundskansler vil strække sig længere end forventet for at undgå en hård Brexit. Som tidligere beskrevet her i ditoverblik.dk, så er tysk erhvervsliv bekymret for tab, hvis briterne presses til at forlade EU uden en aftale. Derfor skal Angela Merkel – i samarbejde med Donald Tusk, der er formand for ministerrådet – være indstillet på at give briterne et år mere til at finde deres ben i forhold til EU.
Der er sågar opfundet et nyt ord: Flexi-Brexit skal beskrive de andre EU-landes imødekommenhed overfor briterne. Efter at EU-toppen i måneder har insisteret på, at der ikke kan ændres et komma i den aftale, den har forhandlet med May, begynder bekymringerne at veje tungere end principperne.
Theresa May fortsætter i aften i Paris før hun tager til
EU topmøde i Bruxelles i morgen. Og mens den franske præsident Emmanuel Macron fortsat lyder afvisende, skal han ifølge fransk presse være indstillet på at komme briterne i møde. Ifølge franske iagttagere skyldes den nye venlighed, at Macron er bange for, at de 27 tilbageværende EU-lande skal blive mere åbenlyst uenige.
Magtesløs derhjemme
May må nyde varmen på kontinentet, for i mens er hun ved at miste den sidste rest af kontrol over processen derhjemme. Sent i går vedtog det britiske parlament en helt unik lov, der pålægger premierministeren at få en forlængelse af Brexit godkendt i parlamentet. Dermed kan hun ikke en gang aftale en frist til udgangen af juni, sådan som hun selv har foreslået, uden et ja fra parlamentet.
Tilsvarende skidt går forhandlingerne med det vigtigste parti i oppositionen. Hvis Labour skal stemme for en aftale med EU om Brexit, vil partiet have store indrømmelser. Særligt stejl står man på kravet om at forblive i en toldunion med EU – noget der i manges øjne fjerner den vigtigste mulighed for briterne ved en Brexit.
