Borgerkrig hos de konservative

0
295
Premierminister Boris Johnson under debatten i parlamentet onsdag. Foto: JESSICA TAYLOR / UK PARLIAMENT / AFP

Situationen i det britiske parlament er gået fra parodi til bitter tragedie. Eneste vej videre synes at være nyvalg, og selv det kan de ikke blive enige om

Det var Johnsons første afstemning i parlamentet som britisk premierminister og han tabte den med piber og trommer sent i går. Forslaget var ovenikøbet stillet af en af hans egne og ryddede vejen for en afstemning, der alvorligt vil begrænse hans muligheder for at forhandle Brexit på plads. En ny afstemning og et nyt nederlag venter i aften, hvor et flertal, der også tæller konservative medlemmer, ventes at tage magten over forhandlingerne fra regeringen.

Svaret fra Boris Johnson er at foreslå nyvalg til den 15. oktober – to dage inden det afgørende topmøde i EU om Brexit. Men en lov, som hans eget konservative parti fik igennem i 2011, forhindrer ham i at gøre det på egen hånd. Han skal have opbakning fra totredjedele af parlamentets medlemmer – eller også skal han tabe en tillidsafstemning og så bliver der automatisk valg, hvis ikke andre politikere kan samle et flertal bag sig.

Man skulle tro, at oppositionen altid er frisk på et valg. Men i denne sag ser Labour som det største parti i oppositionen til at spille dobbeltspil. Man vil bestemme over aftalen med EU – men samtidig vil man ikke stemme for et nyvalg.

Labours rolle vækker forargelse i brede kredse og sågar blandt egne medlemmer. Sikkert spiller det også en rolle, at partiet med dens rabiate og aldrende leder Jeremy Corbyn ikke står godt i meningsmålingerne. Nogle målinger har Labour helt nede på en fjerdeplads – bag de konservative, de liberale og det nye Brexit parti.

Der er endnu ingen friske meningsmålinger, der kan vise, om dette bitre opgør har kostet det konservative parti opbakning blandt de britiske vælgere – eller om de omvendt vil belønne partiet for at gennemføre Brexit, sådan som et klart flertal ønskede ved folkeafstemningen i 2016.

Anti-Brexit og pro-Brexit demonstranter foran Houses of Parliament i London onsdag. Foto: REUTERS/Henry Nicholls

Blødende konservative

Sikkert er det, at opgøret har kostet det konservative regeringsparti en række prominente medlemmer. Mange har bemærket, at landsfaderen Winston Churhills barnebarn, Sir Nicholas Soames, var blandt de 21 konservative parlamentsmedlemmer, der øjeblikkeligt blev smidt ud af det konservative parti for at stemme mod regeringen i går aftes. Næsten alle er tidligere ministre og flere af dem ganske kendte i Storbritannien.

Måske mere provokerende er de konservatives brud med den farverige formand for parlamentet. John Bercow var selv konservativt medlem af parlamentet inden han for ti år siden blev valgt som speaker eller formand. Den position indebærer, at han står udenfor partipolitik.

Den rolle har han selv skabt tvivl om undervejs. Under den tidligere premierminister Theresa May var han i høj grad medvirkende til, at hendes aftale med EU to gange blev stemt ned. Og i disse dage kæmper han med sin grove kæft og hurtighed imod regeringens forsøg på at beholde fuld kontrol over forhandlingerne med EU.

I dag blev det personligt, da han direkte angreb Michael Gove, der som minister har ansvaret for forhandlingerne om Brexit. Her tillod han sig endda at inddrage Goves børn i den gang skældud, han udsatte Gove for. En opførsel, der har vakt vrede og foragt i brede kredse – også blandt regeringens modstandere.

Mange af de konservative er så vrede på formanden, at de vil straffe ham – blandt andet vil de finde en stærk kandidat til næste valg, der kan slå ham i sin gamle valgkreds. Derudover så vil man vende ryggen til den gamle britiske tradition om altid at give formanden for parlamentet en adelstitel efter valgperioden – en hædersbevisning, der også giver en plads i parlamentets førstekammer, House of Lords. For John Bercows ti år i stolen har i deres øjne været en lang tjeneste, men ikke særlig tro.