21 kendte kulturpersoner, bl.a. Fay Weldon og Frederick Forsyth, vil ikke stemme Labour på grund af antijødisk linje under Jeremy Corbyn. Herhjemme vil Søren Espersen (DF) vide, om den danske statsminister tager afstand fra sit britiske søsterparti
I sidste uge fik en række britiske kulturpersoner nok. De stemmer normalt på arbejderpartiet Labour, men Labours leder Jeremy Corbyn har trukket sit parti i så antisemitisk en retning, at de ikke længere kan stå inde for Labour. Derfor skrev John le Carré, Fay Weldon, Antony Beevor, Frederick Forsyth og 18 andre forfattere og kulturpersonligheder et fælles indlæg i The Guardian.
Deres budskab var klart: På grund af Labours antisemitisme, vil de ikke stemme på Labour til parlamentsvalget den 12. december. Som de skrev:
”Vejen til et mere tolerant samfund skal omfatte Storbritanniens jøder med urokkelig solidaritet. (…) Vi kan ikke med god samvittighed opfordre andre til at støtte et politisk parti, som vi ikke selv vil. Vi nægter at stemme Labour den 12. december”.
Søren Espersen: Tager statsministeren afstand til Labour?
Indlægget i The Guardian får nu Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen til at stille spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen. For Socialdemokratiet, som statsministeren er formand for, er søster- og samarbejdsparti med Labour.
Søren Espersen har stillet følgende §20-spørgsmål til Mette Frederiksen:
”Hvordan forholder statsministeren sig til, at Socialdemokratiets søster- og samarbejdsparti i Det Forenede Kongerige, Labour, i de seneste år under Jeremy Corbyns ledelse har udviklet sig til et åbenlyst antisemitisk parti aktualiseret af, at en lang række store britiske kulturpersonligheder – alle tidligere Labour-vælgere – samlet den 14. november 2019 i avisen The Guardian i artiklen »concerns about antisemitism mean we cannot vote Labour« nu klart tager afstand fra Labour, og vil statsministeren på linje med disse store kulturpersonligheder tage afstand fra antisemitismen i Socialdemokratiets britiske søster- og samarbejdsparti?”.
863 klager over antisemitisme i Labour
De 21 kulturpersoner nævner i deres indlæg at to jødiske parlamentsmedlemmer er blevet mobbet ud af Labour. Men det er kun et af mange eksempler på, at Labour er blevet mere antisemitisk. I sommer kom det frem, at Labour i de første tre år under Corbyn har modtaget ikke færre end 863 klager over antisemitiske holdninger og handlinger – klager som ofte har været rettet mod partiets ledende medlemmer.
Det er også en kendt sag, at Corbyn har tætte kontakter til Hamas, den ekstremistiske palæstinensiske bevægelse, som optræder på flere terrorlister. Corbyn har haft Hamas til møde i det britiske parlament, og han har kaldt Hamas for sine venner.
Krans lagt ved terroristers grav
En af de mest kendte sager går tilbage til 2014, inden Corbyn blev Labour-formand. Her deltog han i et arrangement, hvor der blev lagt en krans ved en grav for de terrorister, der bortførte og myrdede 11 israelske idrætsfolk ved OL i München i 1972.
”Antisemitismen er del af en større debat om, hvad det er for et land, vi ønsker at være. At ignorere det, fordi Brexit er en vigtigere sag, det er som at sige, at antijødiske fordomme er prisen værd for at få en Labour-regering. Hvilke andre grupper er så også værd at ofre? Hvem bliver de næste?,” spørger de 21 kulturpersoner i indlægget i The Guardian.
Indlægget kan læses her: Concerns about antisemitism mean we cannot vote Labour
