Alex Ahrendtsen ny gruppeformand – Peter Kofod ny udenrigsordfører

0
5221
Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, bliver fremover partiets udenrigsordfører. Peter Kofod er folketingskandidat i Sønderborgkredsen. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkeparti har fordelt ordførerskaberne mellem partiets seks medlemmer af folketingsgruppen på Christiansborg

Når Dansk Folkepartis folketingsgruppe fra denne uge tager fat på arbejdet efter sommerferien, bliver det med Alex Ahrendtsen som ny gruppeformand. Samtidig får DFs medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, en ny rolle som partiets udenrigsordfører.

Sådan lyder et par af nyskabelserne i DFs folketingsgruppe, efter ordførerskaberne nu er blevet fordelt blandt de seks folketingsmedlemmer, som gruppen består af, efter at en række MFere forlod partiet i juni.

Blandt de nye ordførere er også Susanne Eilersen. Hun er indtrådt i DFs folketingsgruppe, efter at den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl forlod Folketinget til fordel for et job i det private erhvervsliv. Susanne Eilersen får 10 ordførerskaber, blandt andet bliver hun ny retsordfører.

”Vi er glade for at have fået Susanne Eilersen ind i folketingsgruppen igen, hvor hun som ordfører bl.a. skal have ansvaret for retsområdet og på kommunalområdet, hvor der i den grad mangler penge til kernevelfærd. Pia Kjærsgaard er ny kulturordfører og skal fortsat løfte en vigtig dagsorden for danske værdier overalt i vores land. Hun beholder selvfølgelig ældreområdet, som i den grad bliver svigtet af den nuværende regering. Medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, er vores nye udenrigsordfører, og han stiller op til næste Folketingsvalg i Sønderborg,” skriver DF i en pressemeddelelse.

“Pia Kjærsgaard er ny kulturordfører og skal fortsat løfte en vigtig dagsorden for danske værdier overalt i vores land”

Alex Ahrendtsen er DFs nye gruppeformand.

Ordførerskaberne fordeles sådan her i DFs folketingsgruppe:

Morten Messerschmidt, formand for DF

  • Politisk ordfører

Rene Christensen, politisk næstformand

  • Finansordfører
  • Beskæftigelsesordfører
  • Klima- og energi- og forsyningsordfører
  • Miljøordfører
  • Ordfører for social dumping

Pia Kjærsgaard

  • Dyrevelfærdsordfører
  • Handicapordfører
  • Indfødsretsordfører
  • Kulturordfører
  • Idrætsordfører
  • Medieordfører
  • Ordfører for det danske mindretal
  • Ordfører for det tyske mindretal
  • Udlændinge- og integrationsordfører
  • Værdiordfører
  • Social- og ældreordfører

Susanne Eilersen

  • Beredskabsordfører
  • Hjemmeværnsordfører
  • IT- og teleordfører
  • Kommunalordfører
  • Ligestillingsordfører
  • Veteranordfører
  • Psykiatriordfører
  • Retsordfører
  • Skatteordfører
  • Ordfører vedr. Grundloven

Alex Ahrendtsen

  • Bolig- og bygningsordfører
  • Børne- og undervisningsordfører
  • Erhvervsuddannelsesordfører inkl. FGU og STU
  • EU-ordfører
  • Forsvarsordfører
  • Færdselsordfører
  • Gymnasieordfører
  • Ordfører for Europarådet
  • Ordfører for Færøerne
  • Ordfører for Grønland
  • Skoleordfører (folke-, fri- og efterskoler)
  • Transportordfører
  • Uddannelses- og forskningsordfører

Mette H. Dencker

  • Erhvervs- og vækstordfører
  • Fiskeriordfører
  • Forbrugerordfører
  • Fødevareordfører
  • Kirkeordfører
  • Landbrugsordfører
  • Ordfører for landdistrikter og øer
  • Ordfører for Nordisk Råd
  • Ordfører for udviklingsbistand
  • Sundhedsordfører
  • Turismeordfører

Peter Kofod

  • Udenrigsordfører