Mens desperate afghanere klynger sig til landingsstel på militærfly for at slippe ud af Kabul, så er man i Washington optaget af at placere ansvaret
Selv de gamle medier, der har støttet præsident Joseph R. Biden hele vejen, taler om sammenbruddet i Kabul som et forsmædeligt nederlag for præsidenten. Han er endda af avisen New York Times blevet kritiseret for tage på en lang weekendtur i stedet for at være en del af løsningen for dem, der skal ud af Kabul. Siden Taleban tog Kabul, har ingen hørt fra ham.
Nu har han så afbrudt sin ferie for at tale til nationen i nat dansk tid. Et realistisk bud på hans tale vil være, at den vil følge de talepunkter, som hans egen udenrigsminister, Anthony J. Blinken, har brugt tidligere. Nemlig at det ikke er i USA’s interesse fortsat at have tropper i Afghanistan.
Men udenrigsministeren erkendte dog, at man havde taget fejl af situationen. Talebans fremmarch gik ”hurtigere end hvad vi havde forventet,” sagde Blinken. Og han forestiller sig, at amerikanerne hellere vil acceptere et voldsomt nederlag end at kæmpe videre.
”Vi kunne have været i krig igen med Taleban,” forklarede udenrigsministeren og tilføjede:
”Det er noget det amerikanske folk simpelthen ikke vil støtte. Det er realiteten.”
Trumps medansvar
Donald Trump har været ude med de store bogstaver og krævet at hans efterfølger tager hele ansvaret for sammenbruddet og trækker sig som præsident. Det sker jo så nok ikke, men det har fået Bidens svindende gruppe af venner hos medierne i USA og i udlandet til at se på, hvilket medansvar den tidligere præsident selv har for nederlaget.
Et særligt emne er de Taleban-krigere, som Donald Trump personligt sørgede for at få frigivet som del af forhandlingerne mellem islamisterne og den amerikanske regering. I nogle oversigter bliver antallet af fanger, der efter amerikanske pres blev løsladt af pakistanerne, til 5000. Sikkert er det, at den formentlig kommende præsident af Afghanistan, Mullah Abdul Ghani Baradar, var blandt fangerne som blev løsladt og som nu har sejret i Afghanistan.
I det hele taget vækker den amerikanske strategi med at forhandle direkte med Taleban – ofte hen over hovedet på den lovlige regering i Kabul – stadig mere modvilje internationalt. Også de europæiske allierede i den tyve år lange krig har reageret kritisk efter den seneste uges kaos. Både britiske, tyske og østrigske medier fremhæver modviljen mod at være blevet ladt i stikken af den store allierede.
Imens lukker Taleban ringen omkring lufthavnen i Kabul, hvor det i dag kun lykkedes et enkelt civilt fly – fra Turkish Airlines – at slippe ud. Omvendt gør amerikanerne plads på militærbaser hjemme i USA til de afghanere, der lykkes med at få plads på et af militærets fly.
Kilder: New York Times, Reuters, Spiegel, Krone
