Hvis far eller mor arbejder i Danmark, kan unge fra andre EU-lande været berettiget til SU, selv om de aldrig har været i Danmark. Det fremgår af et svar fra uddannelses- og forskningsministeren til Folketingets Europaudvalg
De har aldrig sat deres ben i Danmark, men de er berettiget til at få dansk uddannelsesstøtte (SU). Sådan er situationen for udenlandske unge, som har forældre, der arbejder i Danmark. Det fremgår af et svar fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til Folketingets Europaudvalg.
For nylig viste tal, at udbetalingen af SU til udenlandske studerende i Danmark, stiger og stiger. I 2013 blev der udbetalt 100 millioner kroner. I 2017 var beløbet steget til 483 millioner kroner.
Nu viser det sig, at udenlandske unge faktisk også kan være berettiget til at få dansk SU, selv om de ikke har opholdt sig i Danmark og ikke har status som såkaldt “vandrende arbejdstager”, dvs. at de arbejder og studerer i Danmark.
“Afledt ret til SU”
Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth har spurgt uddannelses- og forskningsministeren, om et barn af en EU-borger, der har arbejdet i Danmark, kan være berettiget til SU, selv om barnet aldrig har været i Danmark. Og det bekræfter Tommy Ahlers.
Hvis der er tale om en EU-borger, som arbejder i Danmark, så har denne og hans/hendes ægtefælles børn ”en afledt ret til efter ansøgning at blive ligestillet med danske statsborgere og få SU til uddannelse i Danmark, uanset hvilket land barnet selv er statsborger i,” som det hedder i svaret. Det sker, hvis de opfylder en af følgende tre betingelser:
- Barnet skal, inden det er fyldt 21 år, have bosat sig i Danmark i en periode, hvor forælderen også er bosat Danmark med status som arbejdstager. Barnet skal fortsat have bopæl i Danmark.
- Barnet er på ansøgningstidspunktet ikke fyldt 21 år og bliver forsørget af sin forælder, der er eller har bevaret status som arbejdstager i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status.
- Barnet er på ansøgningstidspunkt fyldt 21 år og bliver forsørget af sin forælder, der er eller har bevaret status som arbejdstager i Danmark og fortsat har denne status, fordi barnet har et faktisk og reelt behov for, at forælderen fortsat forsørger barnet.
Betingelse nummer 1 forudsætter, at barnet bor i Danmark. Men betingelse 2 og 3 kræver ikke, at barnet et tilstede i Danmark. Som ministeren skriver i sit svar:
”Hvis betingelserne i nr. 2 eller 3 er opfyldt, kan et barn af en vandrende arbejdstager således blive berettiget til at modtage SU til uddannelse i Danmark, selvom barnet aldrig har været i Danmark og uden selv at være vandrende arbejdstager. Barnets ret til SU i nr. 2 og 3 er en afledt ret. Det betyder bl.a., at barnet mister retten til SU, hvis forælderen mister sin status som vandrende arbejdstager. Der føres en løbende, digital kontrol med, om forælderen opretholder sin status som vandrende arbejdstager”.
Det fremgår også af svaret, at børn af EU-borgere kan være SU-berettiget til en hel uddannelse i et andet land, hvis de “har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet”.
Læs svaret fra ministeren til Europa-udvalget.
DF-ordfører: Helt vildt
Helt vildt, mener DF’s EU-ordfører Kenneth Kristensen. Han kalder reglen for bagsiden af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og advarer om, at det på sigt kan blive et økonomisk problem for Danmark.
”Det må være klart for enhver, at det her ikke er rimeligt. At et barn, der aldrig har sat sine ben i Danmark, kan få ret til SU, fordi far eller mor arbejder i Danmark. Jeg kan ikke tro, at nogen synes det er en god ide,” siger han.
Tal fra uddannelses- og forskningsministereiet har tidligere vist, at antallet unge fra andre EU-lande, der modtager dansk SU, er steget fra ca. 400 i 2011 til næsten 9.700 personer i 2016.
Det er ikke mindst østeuropæiske unge, der får del i den danske SU. Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet var der i 2011 33 rumænere, der fik SU i Danmark. I 2016 var tallet steget til 1453. Tilsvarende steg antallet af bulgarske SU-modtagere fra 11 i 2011 til 627 i 2016.
ditOverblik har tidligere beskrevet, hvordan den danske SU er højere end mindstelønnen i flere østeuropæiske lande.
Læs også: Dansk SU giver mere end mindstelønnen for østeuropæiske unge
