Dansk SU giver mere end mindstelønnen for østeuropæiske unge

0
2778

Unge fra Østeuropa får mere ud af at være på studiestøtte i Danmark end ved at tage et job til mindstelønnen i deres hjemland. ”Det viser den skøre virkelighed, som EU-systemet har skabt,” mener Eu-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF), som ønsker et dansk velfærdsforbehold

Af Steen Trolle

Bulgarske studerende i Danmark kan med SU og uddannelsesstøtte tjene næsten dobbelt så meget, som hvis de var ansat i et job på mindstelønnen i Bulgarien. Det fremgår af et svar fra Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers (V) til Folketingets Europaudvalg.

Siden 2009 er antallet af studerende fra andre europæiske lande mere end fordoblet i Danmark. I samme periode er SU-udbetalingerne til EU-borgere steget flere hundrede millioner kroner årligt. I 2011 var der ca. 400 EU-borgere, som modtog dansk uddannelsesstøtte. I 2016 var der næsten 9.700 personer fra andre EU-lande, der fik del i SU’en.

Det er især personer fra Østeuropa, som har fået SU-udbetalingerne til at vokse. Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet var der i 2011 33 rumænere, der fik SU i Danmark. I 2016 var tallet steget til 1453. Tilsvarende steg antallet af bulgarske SU-modtagere fra 11 i 2011 til 627 i 2016.

Og de nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeren viser, at det rent økonomisk kan svare sig for Østeuropæerne at tage til Danmark og studere. Dansk SU og studielån giver mere tilsammen, end et job gør til mindstelønnen i 12 af 21 EU-lande.

Bulgarien klar nummer ét

Sammenligningerne er købekraftskorrigeret, dvs. at der er taget højde for, at priserne på den samme type varer er forskellige i de enkelte lande. Der er altså regnet på, hvor meget SUen og studielån er værd i de enkelte lande, sammenlignet med mindstelønnen. I den sammenligning kommer Bulgarien ud som en klar nummer ét.

I Bulgarien er SUen 13 procent mere værd end mindstelønnen, og hvis man tager det størst mulige studielån oveni, kan man købe 71 procent mere. De baltiske lande Letland, Litauen og Estland følger efter, men også Tjekkiet, Rumænien, Polen og Portugal har mindstelønninger, der er langt under SU og studielån.

Du kan se hele oversigten her. Sammenligningen er baseret på en studiestøtte, som i 2015 var på 70.836 kroner årligt og det maksimale studielån på 36.240 kroner, dvs. en samlet studiestøtte før skat på 107.076 kroner:

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Morten Messerschmidt, der er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, er forarget over tallene.

”Det viser den skøre virkelighed, som EU-systemet har skabt. Man kan altså tjene langt mere end mindstelønnen i visse lande ved at være på SU i Danmark, og anseeligt mere, hvis man tager lån oveni,” siger han.

I følge Messerschmidt er udviklingen ikke resultatet af en politisk beslutning i EU. Det skyldes EU-domstolen, som i 2001 fastslog, at SU nu skal være omfattet af EU-traktaten.

“Det kan lyde mærkeligt i danske ører, at en domstol driver politik. Men det er det, der er tale om. I 1986 fastslog EU-domstolen, at SU ikke var en del af traktaten, men i 2001 blev det fastslået i en dom, at EU nu var nået til et trin i EU-udviklingen, hvor SU skal være en del af traktaten. Så uden af nogen folkevalgte har truffet beslutningen, er tingene blevet ændret og det er et kæmpe demokratisk problem,” mener Morten Messerschmidt.

Messerschmidt: Brug for et velfærdsforbehold

Den danske EU-politiker foreslog for to uger siden, at Danmark skal have et velfærdsforbehold i EU. Det skal forhindre, at andre EU-borgere automatisk har krav på sociale ydelser, fordi de arbejder eller studerer i Danmark. Messerschmidt mener, at tallene fra Uddannelses-og Forskningsministeriet understreger behovet for endnu en dansk undtagelse.

Men han mener også, at den danske regering bør gøre noget allerede nu:

“Den danske regering bør gå meget hårdere til EU på det her område. Det bør være dansk kerneinteresse at forsvare velfærdspolitikken. Så i stedet for at lægge sig fladt ned og bare acceptere tingenes tilstand, burde regeringen indkalde til et topmøde og kræve, at der gøres op med det her system. EU er ikke lavet for at betale sociale ydelser til andre landes borgere,” siger Morten Messerschmidt.

Læs også: Messerschmidt: Danmark skal have et velfærdsforbehold i EU