“Udspil om erhvervsskoler er godt, men der mangler noget”

0
947
Regeringen vil styrke erhvervsskolerne, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringsudspil skal styrke erhvervsskolerne. Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe roser udspillet, men hun savner en indsats for at få flere varme hænder i ældreplejen

”Vi har længe presset regeringen for at gøre mere for at få flere til at søge en erhvervsuddannelse. Endelig er regeringen på banen. Langt om længe”.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, til det udspil, som regeringen torsdag præsenterede for at styrke erhvervsskolerne.

Regeringens udspil kom få timer efter, at Marlene Harpsøe selv lancerede et udspil med 24 forslag til at styrke erhvervsskolerne. Hun genkender mange af DFs ideer i regeringens udspil:

”Overordnet er det godt og gennemarbejdet forslag, regeringen er kommet med,” siger Marlene Harpsøe.

Erhvervsuddannelser skal fylde mere i folkeskolen

I udspillet ’Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’ foreslår regeringen at bruge cirka to milliarder kroner over fire år. Pengene skal gå til ”en omfattende indsats i folkeskolerne, 10. klasse, vejledningen af de unge, kommunernes indsats, strukturerne omkring og indholdet i erhvervsuddannelserne,” lyder det.

Regeringen lægger blandt andet op til, at erhvervsuddannelsernes fagligheder skal være en mere integreret del af folkeskolen. Det betyder bedre fysiske rammer til praktiske fag, en obligatorisk prøve i et praktisk/musisk valgfag, erhvervsskolelærere i folkeskolen, valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever” og – som det hedder – ”mere praksisfaglighed i læreruddannelsen og kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere”.

Regeringen vil også ”i langt højere grad” gøre 10. klasse til begyndelsen på en erhvervsuddannelse, frem for at være afslutningen på grundskolen. Og kvaliteten og unge-miljøet i erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Minister: Folkeskolen skal skabe faglige drømme

Eller som undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde ved lanceringen:

”Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de udover dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper. Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst. Udspillet skal også puste nyt liv i den faglige stolthed, give plads til fordybelse og afklaring på erhvervsuddannelserne og sikre erhvervsskolerne mere frihed og ansvar”.

Elever arbejder på bilerne i den store hal på Mekanikeruddannelsen i Hvidovre. Regeringen har torsdag præsenteret et udspil, der skal styrke erhvervsskolerne og få flere unge til at søge ind på en håndværksuddannelse. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

DF-ordfører: Drop omprioriteringsbidraget nu

Marlene Harpsøe (DF) glæder sig over intentionerne. Men hun savner også nogle ting.

”Regeringens udspil tager ikke hånd om den store udfordring vi har med rekruttering af varme hænder til ældreplejen. Det er en bombe under vores ældrepleje, og det er vigtigt at få løs det hurtigst muligt,” siger hun.

Hun er også ærgerlig over, at regeringen fastholder omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne. Det betyder, at erhvervsskolerne fortsat skal spare to procent årligt. Dansk Folkeparti og venstrefløjen vil sløjfe omprioriteringsbidraget fra 2019. Regeringen vil først gøre det i 2022.

”Vi skal investere i erhvervsskolerne. Det er der hårdt brug for,” siger Marlene Harpsøe.

”Regeringens udspil tager ikke hånd om den store udfordring vi har med rekruttering af varme hænder til ældreplejen”

Marlene Harpsøe, erhvervsuddannelsesordfører, DF

Forslag: Ny form for erhvervspraktik

DF-ordføreren har også et forslag om at gentænke erhvervspraktikken i 8. og 9. klasse. Står det til hende, skal det være slut med at komme ud i erhvervspraktik i en uge. I stedet skal praktikken deles op, så man ugentlig har 4-8 timer i praktik over f.eks. 10 uger.

”Det vil give et vigtigt afbræk fra skolen for den skoletrætte elev, ligesom det vil give virksomhederne mulighed for fra gang til gang at lave spændende opgaver til eleven. Det vil også give eleven løbende motivation for at gøre det bedre i skolen, fordi de kan se ude i virkeligheden hvad de skal bruge skolens fag til. Ligesom det kan bane vej for en praktikaftale når folkeskolen er slut,” siger Marlene Harpsøe.

I 2000 valgte 32 procent af eleverne i folkeskolens afgangsklasser at søge ind på en erhvervsuddannelse. I 2018 er andelen faldet til 19 procent. Målet med regeringens udspil er at få langt flere elever til vælge en erhvervsuddannelse.

Regeringens udspil, som kan læses her.