Udskydelsen af Brexit koster briterne dyrt

0
1486
Labours leder Jeremy Corby lovede nu briterne en ny folkeafstemning, hvis han bliver valgt som næste premierminister. Foto: REUTERS/Henry Nicholls

Det er dagen hvor briterne skulle have sagt farvel til EU. I stedet fylder Brexit hele valgkampen og regningen bliver stadig større: briterne har allerede brugt 36 milliarder på forberedelser

Hos Labour har lederen Jeremy Corbyn igen og igen fået at vide af sine rådgivere, at han skal holde mund med Brexit og i stedet tale om sundhed og velfærd, hvor Labour står stærkere end de konservative. Alligevel talte han videre om Brexit og lovede i dag briterne en ny folkeafstemning. Skulle de mod forventning vælge ham som næste premierminister, så får de en ny afstemning seks måneder efter valget, hvor de også kan stemme for at blive i EU.

Brexit er hjemmebane for Boris Johnson, der brugte flere besøg i dag ude hos vælgerne til at minde dem om, at han er den der kan afslutte den sag. Han bliver mødt med en begejstring så stor, som en konservative leder ikke har oplevet i årtier. Men hans parti er slidt ned efter opgøret om Brexit og han har det med at være sin egen værste fjende.

Og særligt det med tallene er hans udfordring. Både fordi han ikke er så godt inde i alt det, som ikke handler om Brexit – som sundhed og velfærd. Og fordi nogle af tallene taler imod hans glade billede af Brexit.

Storbritaniens premierminister Boris Johnson fotograferet tidligere på uge. Foto: TOBY MELVILLE/Ritzau Scanpix

Regningen vokser

Avisen Telegraph er en blandt få medier, der kan se positive sider ved Brexit. I dag var det tid for en mere trist historie, hvor avisen gik igennem hvad ventetiden på Brexit har kostet briterne. Her er en række af avisens tal:

11. Det mindste tal i rækken, men også det værste tal. Udenlandske investorer har holdt igen med investeringer i Storbritannien i ventetiden på Brexit, selvom landets økonomi har det godt. Det har kostet 11 procent af de investeringer – og dermed arbejdspladser og vækst – som briterne ellers kunne forvente.

219. Så mange dage har briterne spildt, hvor de ikke har fået Brexit på plads. Ventetiden har slidt på politikerne og kostet de almindelige briter dyrt.

8300. Det er stor uenighed om hvor meget briterne ville have rigere i dag uden dette opgør. En opgørelse sætter tallet til 1000 pund per indbygger. Det svarer til 8300 kroner.

36 milliarder. Det er hvad den britiske regering har brugt på forberedelser til Brexit – lige fra at leje ekstra færger til at printe mindemønter for dagen i dag. Mønterne bliver ikke brugt – og det samme gælder nok for briternes forberedelser til en Brexit uden en aftale. De forberedelser, der gik under navnet Yellowhammer, kostede alene mere end 15 milliarder.