Drecksjuden! Det var slagordet fra to palæstinensiske demonstrationer i Berlin i weekenden og i påsken. Jødehadet har fået tyskerne til at se efter, hvor pengene kommer fra
Tyskerne er vant til voldelige demonstrationer med afsæt i migrantkredse. Men de sidste to demonstrationer, den 18. og 24. april, fik mange til at stoppe op. Journalister blev sparket og slået, fordi de blev set som jøder – og kaldt Drecksjuden, hvor en oversættelse som ’beskidte jøde’ er en mild variant.
Parolen fra den sidste demonstration var et krav om et frit Palæstina – ”fra kyst til flod”. En dårligt indpakket trussel mod Israels eksistens, for selv uden stort kendskab til geografi så er der ikke plads til et Israel, hvis Palæstina fylder det hele fra Middelhavet til Jordan floden. Og da støtten til Israel og til Israels sikkerhed er en grundpille i tysk politik, udløser optøjerne stor vrede.
Vreden retter sig især mod de tyske socialdemokrater, der ligesom i forholdet til Rusland også i denne sag står på det forkerte ben. Ikke så meget på grund af socialdemokraternes omfavnelse af åben indvandring og af ideen om ’multikulti’, som den indvandringsbegejstrede politik kaldes i Tyskland. Men fordi socialdemokraterne ikke klart nok tager afstand fra jødehadet – tre eksempler:
Med den tyske kansler Olaf Scholz som mæcen og øverste smagsdommer har en række tyskere fået en pris for at bekæmpe fremmedhad. Blandt dem den tysk-palæstinensiske rapper, der går under navnet Massiv. Og som er kendt for antisemitiske holdninger og tekster.
Da det åbenlyse jødehad blev klart under demonstrationerne, trak byens overborgmester på skuldrene. ”Den slags må man finde sig i, når man lever i et demokrati,” hævder overborgmester Franziska Giffey fra socialdemokraterne. Vreden i både de traditionelle medier og på de sociale medier, hvor hun bliver kaldt en idiot, er stor.
Ikke som i Danmark
Problemerne med jødehad forklædt som kritik af Israel strækker sig ud fra ghettoerne i de store byer. Gehttoer, hvis særlige kultur og livsstil tyskerne ikke tør røre ved. Tværtimod sker det, at ghettoerne ophøjes til status af bevaringsværdigt byggeri, som ingen må røre ved.
”I Danmark havde man bare revet sådan et byggeri og bygget noget nyt,” siger den lokale CDU-politiker Falko Liecke til avisen Bild. Han taler om en ghetto fra halvfjerdserne i bydelen Neukölln, der er hjem for en række af de mest aggressive palæstinensere og som også er kendt fra den tyske krimiserie 4 Blocks. I virkeligheden tør det tyske politi kun gå ind i kvarteret, hvis der er 50 betjente ad gangen, for der bliver smidt med sten fra lejlighederne.
”Hele kvarteret er nedslidt og tiltrækker ikke et fornuftigt mix af borgere. Og så har man i dølgsmål trukket en fredning (Denkmalschutz, red.) igennem under pandemien. Dermed kan ingenting ændres,” siger Falko Liecke videre om den socialdemokratiske politik i området.
Kilder: Spiegel, Welt, Bild
