Tyskerne forhandler i dag om skrappere restriktioner mod corona, der er på kanten af den tyske grundlov. Forbilledet er Hamborg, hvor byens røde flertal har indført udgangsforbud og øget overvågning. Vi tog derned for at teste det
Det er lørdag aften i universitetskvarteret i Hamborg og Deres Udsendte er lige præcis kommet for sent fra et middagsselskab til at nå hjem til hotellet inden udgangsforbuddet trådte i kraft klokken 2100. Selvfølgelig var vi kun tre om bordet. Og selvfølgelig er der en patruljevogn, der stopper.
”Ausweis, bitte,” lyder det vredt, efterfulgt at et spørgsmål om hvorfor jeg tror, jeg må være ude på dette tidspunkt. For jeg har jo ingen hund, der lige skal luftes – eller ligner en enlig jogger, der skal lufte sig selv – de to gyldige grunde til at være ude i natteluften. Og for en gangs skyld hjælper den danske accent ikke – forseelsen er klar og står til 120 € for en gåtur på 200 meter.
“Forseelsen er klar og står til 120 € for en gåtur på 200 meter”
Mens jeg tager imod bøden, tænker jeg på min værts sidste ord.
”Hvis du bliver råbt an, så lad være med at løbe,” sagde han med en overraskende tillid til mit kendskab til lokale baggårde og smutveje. Han kan fortælle om sin nabos søn, der netop stak af gennem buske og baggårde, men blev forfulgt af patruljevogne og sågar en helikopter. Til sidst opgav han og måtte betale den store bøde på 300 € i stedet for 120 €.
Alt sammen i en by, der har heftige problemer med rigtig kriminalitet. To store mafiagrupper fra Balkan afpresser restauranter og virksomheder – og viger ikke tilbage fra at skyde folk ned på åben gade. I stedet for at gå efter dem bruger politiet i hansestaden tiden på at skrive bøder ud til folk, der ikke nåede hjem til klokken 21 eller som går uden maske udenfor i en af byens parker.
Tyske migranter
Under en halv snes samtaler over weekenden er der to ting, der går igen. Folk, der har arbejde, overvejer at forlade Tyskland, fordi de ikke kan holde kontrollen og politistatsmetoderne ud. Og ingen har lyst til at lægge navn til kritik af den almægtige kansler Angela Merkel og hendes forestilling om, at man kan kontrollere sig ud af corona krisen.
”Her i Hamborg har det altid været sådan, at eliten, der har sit på det tørre, til gengæld altid var klar til at sige fra over det mest absurde i politikken her. Det gjaldt, da vi tog imod mere end en million migranter, og det gjaldt, når EU gik amok. Men det gælder ikke mere,” siger en kvindelig politiker, der stiller op til det næste tyske valg om et halvt år.
”Jeg talte tidligere i dag med en succesfuld kvinde, der sidder i bestyrelsen for tre af Tysklands største virksomheder,” siger hun og fortsætter:
”Vedkommende er vred over det der sker. Men tør ikke sige noget, for det kunne skade hende selv og de firmaer, hvor hun er aktiv.”
Lige så tilbageholdende er en af byens mest kendte advokater.
”Det, vi oplever, er vilkårlig chikane. Politiet har fire gange opsøgt vores kontor med en hel deling betjente for at tjekke, om vores folk nu også overholder reglerne og arbejder hjemme. Det er groft og helt ude af proportioner,” siger han og fortsætter:
”Det, vi oplever, er vilkårlig chikane”
Advokat i Hamborg
”Men hvis du spørger mig, om du kan citere mig med navns nævnelse, så er svaret nej. Beklager.”
Grundlovsbrud
Når politikerne nu igen taler om stramninger, så har de opbakning fra store dele af vælgerkorpset. Særligt de grønne er begejstrede for overvågning og straf – her mener mere end fire ud af fem vælgere, at der skal mere kontrol til. Og derfor er det gået så galt i Hamborg, hvor trefjerdele af alle vælgere stemte på rød blok ved sidste valg i delstaten.
Men måske er tyskerne ved at have fået nok. Kansler Merkels seneste tiltag er en ny epidemilov, der tilsidesætter delstaternes ret til selv at styre den slags. Det er i manges øjne et klart brud med den tyske forfatning, der lægger mest mulig magt ud til de seksten delstater.
