Videregående uddannelser koncentreres om de store byer

0
961
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk er den kommune i landet, der har flest nyoptagne pr. 1000 indbyggere. Foto: Foto: Vibeke Hempler, DTU

De videregående uddannelser klumper sig sammen i de store byer. 81 procent af de studerende, der startede 1. september, startede på uddannelse i en af landets fire største byer

Tusindvis af unge er netop gået i gang med en videregående uddannelse, og langt de fleste er startet på en uddannelse, der ligger i en af landets fire største byer. Trods politiske ønsker om det modsatte, vokser koncentrationen af uddannelser nemlig i de største byer. Det viser en nyligt offentliggjort analyse fra landsforeningen Danmark På Vippen, som arbejder for et Danmark i bedre balance.

I alt startede 64.943 unge på en videregående uddannelse omkring 1. september. Heraf startede de 52.306 i Hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg eller Odense. Det svarer til 81 procent. Resten – 12.637 = 19 procent –  startede på en uddannelse i det øvrige Danmark

I de store byer var der tale om en lille stigning på samlet 47 personer i forhold 2017. I resten af landet faldt antallet med samlet 269 personer.

Kim Ruberg, der er formand for Danmark på Vippen, er skuffet over udviklingen:

”Det er ikke opmuntrende tal. Vi havde naturligvis håbet på, at udviklingen var vendt, og at resten af Danmark fik flere uddannelsespladser. En af de vigtigste forudsætninger for at få skabt et Danmark i balance er at få spredt uddannelserne mere ud geografisk,” siger han i pressemeddelelse.

Skævheden er endnu mere udtalt, når det gælder universitetsuddannelser. Af disse er hele 95 procent placeret i de fire store byer. For de øvrige uddannelsestyper lyder tallene på: Erhvervsakademier 70 pct., professionshøjskoler 70 pct., øvrige uddannelser 65 pct.

Sådan fordeler forskellige typer af uddannelsesinstitutioner mellem de store byer og resten af landet. Kilde: Danmark På Vippen

Danmark på Vippen: Ubalance skader dansk økonomi

Danmark på Vippen har foreslået de politiske partier, at mindst 50 pct. af uddannelserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt mindst 10 pct. af universitetsuddannelserne skal placeres uden for de fire store byområder.

”Når vi har samlet så stor en andel af vores uddannelser i de fire store byområder, betyder det også, at vi i Danmark først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer, fordi de færdiguddannede bliver boende. Det er i dag og ikke mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, med tanke på at størstedelen af vores store eksportvirksomheder er placeret uden for de store byområder,” siger Kim Ruberg.

Højest 10 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere

Undersøgelsen fra Danmark På Vippen viser også, at der markante forskelle på kommuneplan. Lyngby-Taarbæk, der ligger nord for København, er suverænt den mest ”uddannelses-intensive” med 52 nye videregående studiepladser pr. 1000 indbyggere. Nummer to er Roskilde med 38 pr. 1000 indbyggere.

Nye studerende fordelt på landsdele. Kilde: Danmark På Vippen

86 af Danmarks i alt 98 kommuner har ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.

Danmark på Vippen glæder sig dog over, at Holbæk Kommune i 2018 har fået en sygeplejerskeuddannelse, mens kommuner som Lemvig, Skive, Bornholm og Randers har oplevet en fremgang i antallet af uddannelsespladser fra 2017 til 2018.

“Vi havde naturligvis håbet på, at udviklingen var vendt, og at resten af Danmark fik flere uddannelsespladser”

Kim Ruberg, landsformand, Danmark På Vippen