Hver 7. sosu-elev dropper ud af skolen i løbet af tre måneder

0
876
Mange social- og sundhedselever falder fra allerede tidligt i uddannelsen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

SOSU-skolerne mister dobbelt så mange elever indenfor de første tre måneder som de øvrige erhvervsuddannelser, viser ny analyse

Bare tre måneder efter starten på SOSU-uddannelsens hovedforløb har cirka hver syvende elev givet op og forladt uddannelsen. Det viser en analyse fra nyhedsbrevet Momentum, som Kommunernes Landsforening (KL) udgiver.

Helt præcist var det 14,1 procent af eleverne på SOSU-assistentuddannelsen og 14,5 procent af eleverne på SOSU-hjælperuddannelsen, der i 2017 havde forladt uddannelsen indenfor de første tre måneder. På de øvrige erhvervsuddannelser er det kun 7,2 procent i gennemsnit, der forlader uddannelsen, i følge Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Det store frafald skal ses i sammenhæng med, at der er færre der søger ind på SOSU-uddannelserne og at der i følge fagforbundet FOA vil komme til at mangle op mod 40.000 social- og sundhedsansatte i kommunerne i løbet af få år.

“Det er virkelig uheldigt, når vi står og mangler så meget personale, som vi gør. Der er undskyldninger nok, men alle parter på området bliver simpelthen nødt til at blive enige om, at det her vil vi prioritere både økonomisk og personligt, så vi kan få nedbragt frafaldet,« siger Torben K. Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, til Momentum.

KL: Bedre praktikvejledning

KL lancerer sidst på måneden en “handlingspakke” til kommunerne med bud på, hvad der kan ændre situationen. Formanden for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler (K), siger:

»Der skal ansættes flere praktikvejledere, og vi skal have videreudviklet praktikvejledningen, så der i højere grad er fokus på at understøtte elevernes forskellige behov og nedbringe frafaldet. Et springende punkt er dog, at vi får finansiering fra staten til at løfte denne opgave,« siger Michael Ziegler.

DFs bud: Sådan får vi flere SOSU-ansatte

Netop nu forhandles der mellem en række ministre og folketingets partier om initiativer, der kan øge antallet af social- og sundhedsansatte. Som ditOverblik skrev i sidste uge, har Dansk Folkeparti disse bud på, hvad der er brug for:

  • DF foreslår, at elever på grundforløbet skal tilbydes en elevløn som er større end den nuværende SU, hvis de er over en vis alder. Det skal gøre det mere attraktivt at tage social- og sundhedsuddannelsen, hvis man har stiftet familie og har udgifter til hus, børn osv.
  • DF vil lave en særlig linje for studerende, der vil arbejde i psykiatrien, herunder retspsykiatrien. Det skal bl.a. få flere mænd til at søge ind i psykiatrien. Tidligere var der mange mænd, der arbejdede som plejere i psykiatrien, men efter at uddannelsen blev lavet om og man nu skal ud og arbejde på bl.a. plejehjem i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen, er det blevet sværere at tiltrække især mænd.
  • DF foreslår, at der oprettes tre nye specialer, som social- og sundhedsassistenter kan videreuddanne sig indenfor: Et speciale for pleje af demensramte, et speciale for den ”paliative pleje”, dvs. pleje af døende patienter, og et speciale for ansatte i psykiatrien.

Og så skal social- og sundhedsuddannelsen tænkes mere end i udskolingen i folkeskolen, mener DF.

”Vi har meget fokus på de håndværksmæssige fag i udskolingen, men vi skal også tænke social- og sundhedsuddannelsen ind. Derfor skal vi have nogle eksperter til at hjælpe med at se på, hvordan vi kan gøre uddannelsen konkret og praksisnær for eleverne i folkeskolen, så vi får flere til at tage uddannelsen direkte efter folkeskolen,” siger DFs erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe.

Analysen fra Momentum kan læses her.