Socialdemokraten der fik nok af islam

0
5358
Thilo Sarrazin med sin nye bog, der retter et heftigt angreb mod Europas muslimer. Foto: Scanpix

Den tyske socialdemokratiske politiker og økonom Thilo Sarrazin retter i sin seneste bog et heftigt angreb mod Europas muslimer, der i hans øjne vil overtage magten gennem indvandring og højere fødselstal. Og alt sammen med koranen i hånden

”Had er en central del af Koranens åbenbaring.” Det er en sætning som Thilo Sarrazin gentager ofte i disse dage, hvor han gør reklame for sin seneste bog, ”Fjendtlig overtagelse”. Et udtryk fra finansverdenen, hvor han selv har spillet en stor rolle – og nu bruger han det om hvad han ser som muslimernes plan om at overtage Europa uden at spørge deres værter om deres holdninger.

”Det er værre end hvad jeg kunne forestille, da jeg kom med min første bog for otte år siden,” siger han. Han sigter både til hvor hurtigt Europa forandrer sig og så den politiske klasses apati i den situation. Særligt skælder han ud på sine egne partifæller hos socialdemokraterne i Tyskland, der har været særligt naive i flygtningedebatten og dermed i hans øjne skabt grobund for Tysklands nye højreorienterede parti, AfD.

Den første bog, som han her omtaler, fremhævede de konkrete problemer ved indvandring og den kamp om kultur og ressourcer, der følger af den. Med titlen ”Tyskland afskaffer sig selv” solgte den over halvanden million eksemplarer det første år. Dermed blev den en af de bedst sælgende fagbøger nogensinde.

Med den nye bog argumenterer han for, at den islamiske del af indvandringen har en særlig karakter. Netop de gamle tekster i Koranen med deres fokus på at være rettroende og bedre end andre giver i hans udlægning grobund for en aggressiv fremfærd. Også når man egentlig er kommet til et andet land som gæst og dermed efter islamisk skik underlagt det lands love.

”Muslimerne er gennem deres tro udvalgt af Gud. De kan derfor med rette se ned på de vantro og danner således et trosfællesskab, hvor man kæmper for at være mere rettroende end andre for at få førsteret til Paradiset,” lyder en central passage i bogen.

Et andet, centralt punkt i hans argumentation, som han også gentager i sin nye bog, er at kulturkamp også defineres af tal. Han fremhæver kombinationen af fortsat indvandring ved familiesammenføringer – og et fødselstal, der netop i Tyskland overgår de tyskfødtes evne og vilje til at få flere børn. En kamp på hoveder, som Vesten taber.

”Det er værre end hvad jeg kunne forestille, da jeg kom med min første bog for otte år siden”

Thilo Sarrazin

Som ebola

Det politiske establishment i Tyskland skælder ligesom ved hans tidligere bøger ud på forfatteren. ”Vi har lige så meget brug for denne bog som for et udbrud af ebola,” hed det i en anmeldelse i den førende avis, Süddeutsche. Og det forlag, der tjente millioner på den første bog, har afvist at udgive denne, fordi forlaget fandt teksten for grov og generaliserende.

Hans kritikere i medierne har også haft luppen fremme. For eksempel bliver han klandret for ikke at have læst koranen på arabisk. Og andre kritiserer ham for at skrive, at koranen har 113 kapitler eller suraer – og ikke 114, som den rettelig har.

Hans læsere vil givet være ligeglade. Når medierne kritiserer ham og samtidig spørger deres læsere, om de deler hans holdninger, er svarene ofte ubehagelige for medierne. Den østrigske avis Heute berettede i denne uge om Sarrazin, der var i landet for at gøre reklame for sin bog – her svarede 85 procent af læserne ja til spørgsmålet: ”Er islam en fare for vores samfund.”

FAKTA: Om Thilo Sarrazin

Før han blev kendt for islam-kritiske bøger, var Thilo Sarrazin en respekteret bankmand i ledelsen af den tyske nationalbank og samtidig socialdemokratisk politiker. Efter at have solgt halvanden millioner eksemplarer af sin vigtigste bog om indvandringens udfordring i Europa, var det slut med at være bankmand. Ironisk nok siger den 74-årige debattør, at hans eget efternavn kommer fra et spansk ord for arabiske indtrængende, saracener.

Hans eget parti, de tyske socialdemokrater i SPD, har to gange forsøgt at få ham smidt ud af partiet, men deres egne regler forhindrede det. Selv siger han, at han stadig føler sig hjemme i det parti, han har været medlem af siden Villy Brandt var kansler.