Danmarks EU-regning stiger: Vi skal betale 2-3 mia. kr. mere til EU om året

0
35601

Det danske EU-medlemskab bliver dyrere, forudsiger Finansministeriet i et svar til Folketingets Europaudvalg. Uacceptabelt, mener Enhedslistens Søren Søndergaard. Morten Messerschmidt: Bizart at EU ikke sænker udgifterne

Der skal graves noget dybere i statskassen i de kommende år, når der skal betales for Danmarks medlemskab af EU. Finansministeriet regner med, at det danske EU-bidrag vil komme til at koste 2-3 mia. kroner mere netto i gennemsnit om året i 2021-2027. Det fremgår af et svar til Folketingets Europaudvalg.

Præcis hvor stor ekstra-regningen bliver, afhænger af flere ting. EU-budgettet for 2021-2027 er ikke forhandlet på plads endnu, og der er heller ikke en aftale på plads om Storbritanniens udtræden af EU. Og det er især det sidste, der koster, forklarer Finansministeriet.

”EU’s flerårige finansielle rammer for 2021-2027 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres. EU-budgettet skal tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande,” skriver Finansministeriet.

Danmark betaler i dag ca. 20 milliarder kroner brutto om året til EU, hvoraf ca. halvdelen kommer retur,  det meste som landbrugsstøtte.

EL: Folketinget skal afvise at betale mere

Det er Enhedslistens Søren Søndergaard, der har rejst spørgsmålet om de danske EU-udgifter. Han kalder det uacceptabelt, hvis Danmark skal betale mere.

”Vi må gøre det klart fra Folketingets side, at Danmark ikke har til sinds at godkende et nyt EU-budget, hvor det danske bidrag stiger. EU må kigge på sine udgifter og koncentrere sig om sine kerneopgaver. Når indtægterne falder, fordi Storbritannien forlader EU, må man sænke udgifterne,” siger Søren Søndergaard til ditOverblik.dk

Han mener, at der skal gøres op med ”lommepenge-samfundet” i EU.

”Det er svært at forstå, hvorfor vi skal sende penge til EU, for så at få støtte til projekter i Danmark. Der er en masse ting i det danske samfund, hvor det ikke længere er et spørgsmål om det er et godt, men om man kan få støtte fra EU. Det vil vi gøre op med. Så kan det være, vi får mindre støtte, men så får vi til gengæld større selvbestemmelse,” siger Søren Søndergaard, Enhedslisten, som nu vil gå efter at samle et flertal i Folketinget for et uændret EU-bidrag.

Messerschmidt: Der kan spares milliarder

Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt kalder det bizart, hvis det danske EU-medlemskab bliver dyrere som følge af Storbritanniens exit:

”Der er næppe noget land i EU, hvor man ville køre videre med samme udgiftsniveau, når indtægterne faldt. Men det gør EU. Her kører man videre som om intet var hændt,” siger Morten Messerschmidt.

Han mener, at der kan spares mange milliarder på både landbrugsstøtten og strukturstøtten.

”Vi foreslår hvert år reduktioner i landbrugs- og strukturstøtten. Dansk landbrug bakker også op om at fjerne landbrugsstøtten. At andre lande ikke kan klare sig uden, viser bare, at støtten er blevet en permanent sutteklud,” siger Morten Messerschmidt.

Er det ikke logisk at det bliver dyrere at være medlem, når færre skal betale udgifterne?

”Det er det kun, fordi man i EU ikke forstår at sætte tæring efter næring. For EU er den eneste måde at gøre sig lækker overfor vælgerne på, ved rundhåndet at dele ud. Desværre er der kun udsigt til, at det vil blive endnu dyrere. Der er hele tiden forslag oppe om at udvide, om at få flere penge. Bottomline er, at vi kommer til at betale mere, mens vi får mindre og mindre ud af medlemskabet,” siger Morten Messerschmidt.

Blandt sine spareforslag nævner Morten Messerschmidt Europaparlamentets berømte ”rejsecirkus” – den faste praksis med at holde parlamentets møder på skift i Strasbourg og Bruxelles. Den praksis koster årligt EU ca. 813 mio. kroner.