Lemvig Gymnasium kører med underskud, trods omfattende besparelser. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl besøgte torsdag skolen, og han mener, at tiden er kommet til at droppe de årlige 2 procents-besparelser og til at lave taxametersystemet om. Ellers risikerer mange små gymnasier at måtte lukke de kommende år
Lærerfyringer, 32 elever i nogle klasser og farvel til den årlige musical. Lemvig Gymnasium kæmper som mange andre ungdomsuddannelser med økonomien. For få år siden havde skolen et overskud på 1-2 millioner kroner om året. Nu kører skolen med underskud. I 2018 blev det til et minus på 0,5 millioner kroner.
”Og vi får et endnu større underskud i år, selv om vi har fyret folk og skåret kraftigt. Vi har en egenkapital, men vi kan jo ikke køre med underskud år efter år. Det siger sig selv, at det stopper på et tidspunkt. Så jeg skal ud og bede min lærere om at løbe endnu stærkere, hvis det her fortsætter,” siger rektor Bo Larsen.
Han havde torsdag besøg af Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, og for DF-formanden er der ingen tvivl. Der er brug for en håndsrækning til skoler som Lemvig Gymnasium. For de er ramt fra flere sider:
De skal spare hvert år på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er en årlig besparelse på 2 procent på driften. Og de mister tilskud i takt med, at ungdomsårgangene bliver mindre, på grund af den såkaldte taxameterordning.
”Hvis det forsætter som nu, med de regler der gælder nu, vil et gymnasium som det her lukke indenfor en overskuelig fremtid. Og det ønsker vi ikke. Der skal være uddannelsestilbud i et område som det her. Både af hensyn til de unge, så flere vælger en ungdomsuddannelse, og af hensyn til bosætningen. Hvis vi skal have folk til at bo i hele landet, skal der også være uddannelsesmuligheder,” siger Kristian Thulesen Dahl.
DF: Fjern omprioriteringsbidraget
Han foreslår konkret, at omprioriteringsbidraget for ungdomsuddannelser fjernes fra 1. januar 2020, og at taxametersystemet laves om, så grundbeløbet, der ikke er afhængig af elevantallet, udgør en større andel.
Står det til regeringen, skal omprioriteringsbidraget fortsættes til 2022.
”Omprioriteringsbidraget kan være okay i en årrække, men det skal have en udløbsdato. Man kan ikke blive ved med at skulle budgettere med det år efter år, for så ødelægger det økonomien. Og vi synes, vi er nået dertil med ungdomsuddannelserne generelt, at det nu må være sidste år, man skal køre med det,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Præcis hvordan taxametersystemet skal laves om, vil DF-formanden afvente forslag til fra skolerne. Og helt afskaffe taxametersystemet, hvor der betales pr. elev, kan man ikke:
“Selvfølgelig er der en nedre grænse for elevtallet, men på en skole som Lemvig Gymnasium kan man se, at der vil være fem-syv år med ekstraordinært lavt elevtal, hvorefter antallet af unge i området stiger igen. Og så vil det jo være katastrofalt, hvis man ikke gør noget ekstra i disse år. Vi risikerer at lukke en masse gymnasier og uddannelsestilbud de kommende år, for derefter at skulle overveje at genåbne dem. Så er det langt bedre for samfundet, hvis vi holder liv i skolerne i de år, hvor der er lidt lavere elevtal,” siger han.
Elever: Vi bliver i byen på grund af gymnasiet
Kristian Thulesen Dahl mødtes under sit besøg på Lemvig Gymnasium med en 2.G-klasse og elevrådet til en snak om uddannelsespolitik, og her var omprioriteringsbidraget og besparelserne også det helt store tema. De betyder færre studieretninger og flere elever i klasserne, fortalte eleverne. De advarede om, at det vil være få store konsekvenser for Lemvig, hvis byens gymnasium må lukke.
”Lemvig Gymnasium er et tilholdssted for unge. Det er derfor vi bliver her i området. Hvis ikke vi havde et gymnasium her i Lemvig, er der utroligt langt til det næste (i Holstebro, red.), og så er løsningen måske at skulle flytte på kollegium i en anden by,” lød det fra én elev, mens en anden elev, der bor i Thyborøn, fortalte at hun ville skulle tage toget ved 6-tiden om morgenen, hvis hun i stedet skulle gå i gymnasiet i Holstebro.
Rektor: Lad os samle flere uddannelser – uden at vi bliver straffet
Lemvig Gymnasium er både STX (almen gymnasium) og HHX (handelsgymnasium). De to skoler blev nemlig lagt sammen i 2012, da handelsskolen var lukningstruet på grund af faldende elevtal. Sammenlægningen har været en gevinst. Karaktergennemsnittet på begge uddannelser er steget med ca. 1,0 fra 2012 til 2018, og rektor Bo Larsen ser gerne, at endnu flere uddannelser samles på Romvej 30 i Lemvig. Men der er et problem. Skolerne mister nemlig tilskud efter fire år, når de lægges sammen.
”Bymodeller som dem vi laver her, hvor vi lægger flere uddannelser sammen, tror jeg er er vejen for mange provinsbyer, hvor elevtallene falder, fordi vi så kan skabe nogle attraktive uddannelsesmiljøer. Men så skal man sørge for, at økonomien følger med, i stedet for at straffe os. Vi har mistet over én million kroner i grundtilskud og udkantstilskud, siden vi blev lagt sammen,” siger Bo Larsen.
