Slut med paradigmeskiftet: Her lempes udlændingepolitikken i ny finanslov

0
3210
Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen, De Radikale fortæller om finanslovsaftalen for 2020 på et pressemøde hos De Forenede Dampvaskerier (DFD) i Skovlunde tirsdag den 3. december 2019. Den radikale indflydelse på finanslovsaftalens udlændingedel er tydelig. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019

Aftalen mellem S-regeringen og venstrefløjen om næste års finanslov indeholder flere lempelser af udlændingepolitikken. En af dem er et direkte opgør med det paradigmeskifte med fokus på hjemsendelse i udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen aftalte på finansloven for 2019

For et år siden var det hjemsendelsespolitikken for flygtninge og indvandrere, det såkaldte paradigmeskifte, der var den helt store overskrift på den finanslovsaftale, som den borgerlige regering og Dansk Folkeparti blev enige om for 2019.

Nu har Danmark fået en ny regering med et nyt parlamentarisk flertal, og dermed er det slut med paradigmeskiftet. I hvert fald er der flere markante udlændingelempelser i den finanslovsaftale, som den socialdemokratiske regering netop har indgået med sine støttepartier Radikale Venstre, SF, Enhedslisten samt Alternativet. Herunder én markant lempelse, der er et direkte opgør med paradigmeskiftets fokus på hjemsendelse.

ditOverblik har her samlet Finanslovsaftalens mest markante ændringer af udlændingepolitikken:

Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge:

Kravet om, at man skal have opholdt sig i Danmark eller EU/EØS-lande eller Schweiz i 7 ud af de sidste 12 år for at få ret til dagpenge, afskaffes. Udlændinge vil i stedet blive omfattet af de ordinære krav for retten til dagpenge, herunder fx kravet om indkomst eller beskæftigelse forud for ledighed. Afskaffelsen af opholdskravet for ret til dagpenge vil ske fra 1. februar 2020.

Udgift: Skønnes at indebære en merudgift på 80 mio. kr. i 2020, 134 mio. kr. i 2021, 147 mio. kr. i 2022 og 148 mio. kr. i 2023.

Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning:

Udlændinge, som har fået inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, kan få lov at blive, hvis de har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år. Det går stik mod intentionen i sidste års finanslov, hvor det blev pointeret, at der i vurderingen skulle lægges mindre vægt på tilknytningen til Danmark, herunder det danske arbejdsmarked, og mere vægt på tilknytningen til hjemlandet.

”Opholdsordningen skal give udlændingene mulighed for at blive i Danmark, mens de er i beskæftigelse i det pågældende ansættelsesforhold eller anden beskæftigelse inden for samme branche ved tilsvarende eller bedre løn- og ansættelsesvilkår,” lyder det i den nye finanslovsaftalen.

Danmark skal tage 500 kvoteflygtninge:

Danmarks deltagelse i FNs kvoteflytningeprogram genoptages, og der afsættes 40 mio. kr., der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

Udgift: 40 mio. kr.

Afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse:

Den faste deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul for deltagelse i danskundervisning for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes. Depositummet fastholdes dog og forhøjes fra i dag 1.250 kr. pr. modul til 2.000 kr.

Udgift: Der afsættes en ramme på i alt 75 mio. kr. i 2020 og 145 mio. kr. årligt fra 2021.