Svarprocenterne i EU’s officielle meningsmålinger er så lave, at valgforskere advarer mod at bruge dem. De undervurderer graden af euroskepsis, mener ekspert
”Rekordhøj tillid til EU blandt danskerne”.
Sådan lød det i august i en analyse fra Tænketanken Europa. På baggrund af tal fra EU’s officielle meningsmålinger, Eurodata, skrev den EU-positive tænketank, som Dansk Industri og CO-Metal står bag, at 68 procent af danskernes nu har tillid til EU. Det er det højeste niveau, der nogensinde er målt, og det er det næsthøjeste niveau blandt samtlige EU-lande.
Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt. Det er der meget der tyder, at det ikke er. Dagbladet Information skriver, at der er alvorlige problemer med Eurodatas tal. Svarprocenterne i de officielle EU-meningsmålinger er nemlig så lave, at de ifølge eksperter er stærkt problematiske at bruge.
Information har søgt aktindsigt i svarprocenterne fra fem Eurobarometer-undersøgelser, der er lavet i perioden 2016-2018. I alle fem undersøgelser er svarprocenterne problematisk lave, og ved den seneste er det helt skidt. Her så svarprocenterne sådan ud: Finland 14, Tyskland 15, Luxembourg 20, Italien 22, Storbritannien 27, Danmark 28, Grækenland og Frankrig 31, Irland 33, Spanien 34, Letland 38 og Portugal 40. Ifølge eksperter bør svarprocenter i meningsmålinger være på 45-50 pocent, hvis de skal være repræsentative.
Valgforsker: Grufuld svarprocent
Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, siger til Information, at svarprocenterne er ”grufulde”:
”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning,” siger han.
”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner”
Professor Kasper Møller Hansen til Information
Paolo Segatti, professor på Universitetet i Milano, siger, at hans hypotese er, at Eurobarometer systematisk undervurderer graden af euroskepsis.
En anden ekspert, den tyske professor emeritus Hermann Schmitt fra universitetet i Mannheim, siger, at det ikke er muligt at vurdere andelen af euroskeptikere, når kun 15 procent svarer. Desuden er problemet, at de lavest uddannede typisk er sværest at få at få til at deltage:
”Så de lave svarprocenter går ud over repræsentativiteten,” siger Hermann Schmitt til Information.
Aner ikke om det er sandt
Eurobarometer stiller bl.a. spørgsmålet ”Føler du dig som EU-borger?”. Det siger 82 procent af danskerne og 88 procent af tyskerne at de gør. Men om de svar siger den tyske professor:
”Vi aner ikke, om det er sandt eller ej”.
Tallene fra Eurodata bruges til at sammenligne udviklingen i de enkelte EU-lande og til at se udviklingen over tid. Men begge dele er stærkt problematisk, når svarprocenterne er så lave, fastslår forskerne.
EU bruger ca. 100 millioner kroner om året på Eurodata-målingerne.
Artiklen i Information kan læses her. (NB: Betalingsartikel)
