Ingen penge til grænsekontrol og flere lempelser af udlændingepolitikken. Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen er skuffet over S-regeringens finanslovsaftale, som Radikale Venstre har sat store fingeraftryk på
Den er skuffende men ikke særligt overraskende, den finanslovsaftale, som Regeringen mandag aften præsenterede sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Det mener Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen, som kalder det skuffende, at Socialdemokratiet trods løfter i valgkampen om at holde fast i paradigmeskiftet, er gået med til flere lempelser af udlændingepolitikken, der er et direkte opgør med paradigmeskiftet.
”Det er ikke så overraskende, når man ser på regeringens parlamentariske grundlag. Man kan tydeligt se, at De Radikale har været inde over denne aftale, både på udlændingepolitikken og når det handler om grænsekontrollen. Men det er skuffende, for Socialdemokratiet har i valgkampen sagt præcis det modsatte af det, som de nu gør med finanslovsaftalen,” siger Rene Christensen.
“Man kan tydeligt se, at De Radikale har været inde over denne aftale”
Rene Christensen, finansordfører (DF)
Udlændinge kan få dagpenge efter ét år
Blandt de meste opsigtsvækkende lempelser af udlændingepolitikken, er en afskaffelse af opholdskravet for at få ret til dagpenge. Det vil betyde, at personer fra 3. verdenslande fremover vil kunne få ret til dagpenge efter bare ét år på det danske arbejdsmarked.
”Det er jo vildt. Man sløjfer opholdskravet og siger, at ´nu kan du bare komme til Danmark og gå med aviser i et år, så har du ret til dagpenge på dansk sats´. Vi bliver en magnet på udlændinge, og der er nogle, der vil finde på alle mulige mærkelige jobs for at kunne optjene ret til dagpenge,” siger Rene Christensen.
En anden lempelse er indførelsen af en ny opholdsordning på baggrund af arbejdstilknytning. Det betyder, at udlændinge, som ellers har mistet deres opholdsgrundlag, kan få det igen, hvis de har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år.
Samtidig er partierne blevet enige om at nedlægge reserven til ekstraordinære indsatser i grænseområder mv., som der står i aftalen. Med andre ord pilles finansieringen af den midlertidige grænsekontrol ud af finansloven for at spare 95 millioner kroner årligt. I stedet skal regeringen finde et flertal uden om sine støttepartier, hvis der fortsat skal være grænsekontrol.
Læs også: Slut med paradigmeskiftet? Her lempes udlændingepolitikken i ny finanslov
“Regeringen fremstår meget svag”
”Det er et tydeligt radikalt aftryk, og det er skuffende, når vi har en socialdemokratisk éet parti-regering, der har sagt lige det modsatte. Statsministeren har jo selv været på TV og sagt det er nødvendigt med grænsekontrol mod Sverige på grund af bombemænd osv. Og så går man med til at fjerne det. Det synes jeg er ærligt talt er lidt pinligt for regeringen. Den fremstår meget svag,” siger Rene Christensen, der ikke tøver med at kalde det en radikal finanslov.
I forvejen har regeringen og støttepartierne midlertidig afsat 300 millioner kroner årligt som ekstra tilskud til familier på integrationsydelse og kontanthjælp. Med de øvrige lempelser af udlændingepolitikken anslår Rene Christensen løseligt, at der er sat ca. 800 millioner kroner mere af til udlændinge om året.
Omvendt er der ikke sat særlig meget af på ældreområdet, konstaterer Rene Christensen. Der er sat 125 millioner kroner af årligt til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.
”De ældre fylder ingenting i denne finanslov. I stedet har man valgt at prioritere markant mere til udlændingeområdet. Det er 800 millioner kroner overfor 125 millioner kroner. Meget skuffende, for der er brug for at styrke ældreområdet. Vi lever længere, og det koster altså nogle penge,” siger Rene Christensen.
Minimumsnormering er hokus-pokus
Han ser dog også positive elementer i finanslovsaftalen. En styrkelse af Folkeskolen får fuld opbakning fra DF. Til gengæld ser Rene Christensen skeptisk på minimumsnormeringer i daginstitutioner, som er blevet markedsført som det helt store løft. For der afsættes kun 500 mio. kr. i 2020, hvorefter beløbet stiger frem mod 2025, hvor de lovbestemte minimumsnormeringer træder i kraft.
”Det er ren hokus-pokus. Det er først fra 2025, så dem der har deres børn i vuggestue nu, de kommer ikke til at opleve det. Det beløb, der afsættes nu, skal smøres ud over 98 kommuner, så det bliver nul-komma-et-eller-andet pædagog pr. institution, så det er ikke noget det kan mærkes,” siger Rene Christensen.
Finanslovsaftalen kan læses her: aftale-om-finansloven-for-2020
Læs også: Slut med paradigmeskiftet? Her lempes udlændingepolitikken i ny finanslov