Socialdemokratiet ville styrke erhvervsuddannelser – nu foreslår minister at spare på erhvervsskoler

0
2842
Erhvervsskolerne vil blive hårdt ramt, hvis den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil får gennemført sit udspil til finansiering af den forberedende grunduddannelse (FGU).

Den socialdemokratiske undervisningsminister vil tage næsten 30 millioner kroner årligt fra erhvervsskolerne til at finansiere den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). ”Det hænger ikke sammen,” siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen

“Danmark har brug for flere faglærte. Derfor skal vi styrke landets erhvervsuddannelser”.

Sådan skriver Socialdemokratiet i sit politiske program om erhvervsuddannelser. Men netop nu forsøger den socialdemokratiske børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at få gennemført en større besparelse på erhvervsskolerne.

I et udspil til finansiering af den nye Forberedende grunduddannelse (FGU) foreslår ministeren, at der skal findes 28,8 millioner kroner årligt på erhvervsskolerne de næste fire år.

De 8,8 millioner skal hentes ved at ændre på den såkaldte regionaliseringsfaktor. Det vil ifølge Altinget.dk betyde, at syv erhvervsskoler i hovedstadsområdet skal spare i alt 35 millioner til og med 2023.

Men oven i skal der tages 20 mio. kroner årligt via ”styrket praktikpladstaxameter og lavere færdiggørelses- og skolepraktiktaxameter”. Det er en ordning, der præmierer erhvervsskoler for antallet af praktikforløb.

“Hænger slet ikke sammen”

Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen undrer sig. Som han siger, så havde han forstået fra valgkampen, at Socialdemokratiet ville styrke erhvervsuddannelserne.

”Det her hænger slet ikke sammen. Vi opretter FGU for at forberede unge, så de kan komme videre på f.eks. en erhvervsuddannelse, og så vil man tage penge fra erhvervsuddannelserne. Det vil man gøre, samtidig med, at der er 2,1 milliarder kroner i frie midler på finansloven,” siger Rene Christensen, og fortsætter:

“Det hænger ikke sammen. Vi opretter FGU for at forberede unge, så de kan komme videre på f.eks. en erhvervsuddannelse – og så vil man tage penge fra erhvervsuddannelserne”

Rene Christensen, finansordfører (DF)

“Hvis ministeren ikke mener, at hun kan finde pengene andre steder, så burde hun gå til sin regerings koordinationsudvalg og sige, at hun er nødt til at have penge fra de frie midler. Det er jo en socialdemokratisk ét parti-regering, og Socialdemokratiet er gået til valg på, at de ikke vil skære på uddannelsesområdet”.

Dansk Folkeparti var i 2017 med i aftalen om oprettelse af FGU. De 60 millioner kroner blev i første omgang finansieret via finansloven, men det blev aftalt, at partierne skulle mødes igen i 2019 og finde finansieringen fremadrettet indenfor undervisningsområdet. En aftale, som Rene Christensen anerkender.

”Men vi er også nødt til at se den aftale i den nye kontekst, at der aldrig har været så mange frie midler på finansloven, som der er nu. Vi mener, at der kan spares på VUC ved at lægge et loft ind over, hvor længe man gå på VUC, og så kan resten findes på finansloven,” siger Rene Christensen.

Han frygter, at besparelserne på erhvervsskolerne vil ramme tyndt befolkede områder, hvor skolerne bliver nødt til at indskrænke antallet af tilbud.

Dansk Folkepartis finans- og miljøordfører Rene Christensen. Foto: Steen Brogaard

Skole: Måske skal vi fyre 10 medarbejdere inden jul

Hos Dansk Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, er formanden Ole Heinager helt uforstående overfor regeringens udspil. Han siger til Altinget, at han var ved at falde ned af stolen, da han hørte om besparelsen på de 8,8 millioner kroner årligt. Den anden del af besparelsen – de 20 mio. kroner på praktikområdet – omtaler Altinget ikke.

”Man vil tage fra skoler, som i forvejen er udfordret på økonomien og har mange svage elever – for at give det til FGU, som også skal tage hånd om nogle svage elever. Jeg forstår det ikke fra et socialt retfærdighedssynspunkt,” siger han.

Ole Heinager er direktør for NEXT, en af de erhvervsskoler, som vil blive ramt af bespalserne på 8,8 mio. kr. Det vil kunne betyde, at der skal fyres 10 medarbejdere inden jul. Måske flere.

”Det her undrer mig allermest, fordi min egen skole (NEXT) og TEC er de skoler i landet, som har den højeste andel af ikke-etniske danskere og elever med svag socioøkonomisk baggrund. Vores skoler er lige nøjagtig også nogle af dem, som kommer til at overtage mange FGU-elever, fordi der er flere af dem i hovedstadsområdet end i resten af landet,” siger han til Altinget.

Partierne mødes igen mandag for at forhandle om FGU-finansieringen med undervisningsministeren.