Regeringen skrotter hjemsendelsespolitik: Flygtninge i arbejde får lov at blive

0
7841
”Jeg og Det Radikale Venstre synes at i dag er en glædelig dag, for vi førstebehandler en perlerække af helt igennem fantastiske lovforslag,” sagde den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa. Screenshot fra Folketings-tv

Flertal siger ja til flere lempelser af udlændingepolitikken. DFs indfødsretsordfører Marie Krarup kalder dagen sørgelig, mens radikal ordfører synes lempelser gør dagen ”fantastisk”

”Jeg og Det Radikale Venstre synes at i dag er en glædelig dag, for vi førstebehandler en perlerække af helt igennem fantastiske lovforslag”.

Sådan sagde den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa, da Folketinget torsdag førstebehandlede en række lempelser af udlændingepolitikken. Dermed var tonen slået an.

Socialdemokratiets ordfører Rasmus Stoklund og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) gjorde ellers, hvad de kunne for at tale ned, at der er tale om lempelser. Men det var op ad bakke, for både den radikale og ordførerne fra SF, Enhedslisten og Alternativet udtrykte stor glæde over lovforslagene, som blandt andet gør op med paradigmeskiftet.

Konkret drejer det sig bl.a. om disse lovændringer:

L186: Reglen om at kursister selv skal betale for danskkurser ophæves. Reglen blev indført i 2018 for at øge motivationen til at deltage og for at spare staten for udgifter.

L187: Flygtninge, som ikke længere har noget beskyttelsesbehov, slipper for hjemsendelse, hvis de har arbejde og har været i Danmark i minimum to år. Ordningen omfatter flygtninge,  familiesammenførte og medfølgende familie. Ved ”uforskyldt ledighed” er der mulighed for at søge job i tre måneder, inden hjemsendelse effektueres.

L188: Ny positivliste over faglært arbejdskraft fra lande uden EU. Hidtil har positivlisten kun omfattet højt specialiseret arbejdskraft som læger og ingeniører, men fra 1. juli udvides listen med en række faglærte jobfunktioner, som får lettere adgang til Danmark.

Marie Krarup: En sørgelig dag

Mens de radikale kalder dagen fantastisk, så er holdningen stik modsat hos Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Marie Krarup. Hun betegnede i sine ordførertaler dagen som sørgelig, ikke mindst på grund af L187, som giver flygtninge, der ellers stod til hjemsendelse, lov at blive, hvis de har et job.

”Det er en urimelig lempelse af udlændingepolitikken, som vi slet ikke har brug for nu. Det er et svigt overfor den danske befolkning, der nu kan se frem til et Danmark, der bliver mindre dansk og mere fremmed. Det er også et svigt overfor de sårbare lande, hvor der nu er kommet fred, for de får ikke deres udrejste flygtninge tilbage til at hjælpe med genopbygning af landet. Og de flygtede er ofte de dygtigste, stærkeste og mest initiativrige personer. Hvem skal så bygge de krigshærgede lande op igen?,” sagde Marie Krarup.

Marie Krarup, DFs indfødsretsordfører, under dagens debat.

Svigt af valgløfter

Hun kalder lovændringen for ”et voldsomt svigt af socialdemokratiske valgløfter”:

”Socialdemokratiet havde næppe fået så mange stemmer, hvis man havde sagt det lige ud: flygtninge kan i fremtiden få lov til at blive landet, selvom de ikke har noget at flygte fra længere. Bare de har et arbejde! For jeg tror faktisk ikke, at Socialdemokratiets vælgere er interesserede i flere udlændinge i Danmark, i flere integrationsproblemer, ghettoer og kultursammenstød, eller i større konkurrence på arbejdsmarkedet i en corona-presset økonomi,” sagde Marie Krarup.

Venstre: Gift for paradigmeskiftet

Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede kalder lovændringen for Enhedslistens største sejr til dato:

”Det er den hidtil største lempelse af udlændingepolitikken under den socialdemokratiske regering. Det er gift for paradigmeskiftet, som jeg kan forstå, at regeringen ikke støtter længere,” sagde Mads Fuglede.

Paradigmeskiftet er betegnelsen for det kursskifte i udlændingepolitikken, som efter pres fra Dansk Folkeparti blev en del af finanslovsaftalen for 2019. Paradigmeskiftet betyder, at der skal være fokus på hjemsendelse fremfor integration. Det betyder bl.a. at ”det skal tillægges mindst mulig betydning, om man som udlænding har arbejdet i Danmark og lært det danske sprog, når opholdsgrundlaget skal vurderes”. Paradigmeskiftet blev vedtaget i februar 2019, og det blev støttet af Socialdemokratiet.

S: Paradigmeskiftet står ved magt

Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund afviser, at Socialdemokratiet nu gør op med paradigmeskiftet:

”Paradigmeskiftet står fuldstændig ved magt. Reglerne for permanent ophold er fuldstændig de samme. Derfor er det også sådan med denne ordning, at hvis man ikke længere er i job, så skal man forlade Danmark igen, ligesom det er med de øvrige erhvervsordninger,” sagde Rasmus Stoklund, som pegede på, at der har været en lignende ordning fra 2011 til 2018.

”På den ordning var der ti mennesker om året, der fik ophold, og ingen af dem havde opholdsgrundlag som flygtninge. Derfor er der ikke belæg for påstanden om, at det her gør flygtninge til indvandrere. Det er en indrømmelse til erhvervslivet, som efterspørger noget arbejdskraft og nogle stabile rammer, så de ved hvilket grundlag, de kan ansætte folk på,” lød det fra S-ordføreren.

Hele debatten kan ses på Folketings-TV her  (Debatten om udlændingelempelser starter kl. 13.28)