Tilskud til muslimske friskoler fortsætter – før valget ville S fjerne støtten sammen med DF

0
2730
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen vil ikke love, at den vil støtte DF-forslag om at fjerne tilskuddet til muslimske friskoler, hvor 50% eller flere elever har indvandrerbaggrund. Men for to år siden støttede Socialdemokratiet præcis samme forslag fra DF

”Socialdemokratiet støttede forslaget, og det går jeg selvfølgelig ud fra at de stadig gør. Og da de nu er kommet til fadet som regeringsparti, bør det have større chance for at blive vedtaget.”

Sådan sagde Dansk Folkeparti skoleordfører Alex Ahrendtsen til ditOverblik, da DF i november genfremsatte sit beslutningsforslag om at fratage støtten til friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Men Alex Ahrendtsen var måske lidt for optimistisk. For selv om Socialdemokratiet støttede DFs forslag, da det første gang blev fremsat i 2018, og selv om Socialdemokratiet selv lancerede et lignende forslag i 2017, så skriver Jyllands-Posten nu, at S-regeringen har valgt forsætte det årligt tilskud på omkring 200 millioner kroner til i alt 24 muslimske friskoler.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fastslår dog overfor avisen, at regeringen arbejder på at fjerne tilskuddet.

”Vi arbejder på den konkrete model. Min forventning er, at vi allerede i løbet af næste folketingssamling kan være klar med den model,” siger hun.

Dansk Folkepartis nuværende skoleordfører Jens Henrik Thulesen Dahl siger til Jyllands-Posten, at han regner med, at regeringen vil støtte DFs forslag, når det skal behandles i Folketinget i løbet af foråret.

”Hvorfor skulle man skifte holdning, fordi man kommer i regering,” siger han til Jyllands-Posten.

DFs forslag kan ses her.

Iqra Privatskole i det københavnske nordvestkvarter er en af de skoler, der allerede har mistet sit statstilskud.

Regeringen vil ikke love støtte

Pernille Rosenkrantz-Theil vil dog ikke garantere, at DFs forslag får støtte fra Socialdemokratiet, sådan som det fik 2018:

”Det er ikke helt simpelt, og vi gør tingene grundigt. Men vi har ikke sat noget i stå – vi mener fuldstændig uforandret, at det er uacceptabelt, at vi yder støtte til skoler, hvor børn med minoritetsbaggrund klumpes sammen og afskæres fra at have danske legekammerater,” siger hun til Jyllands-Posten.

ditOverblik har tidligere forsøgt at få Socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel til at svare på, om han støtter DFs forslag. Men han vendte aldrig tilbage på vores henvendelser.

Da Dansk Folkepartis forslag blev behandlet i 2018, var der kun støtte fra Socialdemokratiet. Den daværende borgerlige regering var imod, fordi den mente, at forslaget var konventionsstridigt og i strid med Grundlovens regler om diskrimination.

Det afviser DF. Partiet skriver, at ‘beslutningsforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser’:

”Formålet med forslaget er at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at bevare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er alle saglige formål, som kan begrunde forskelsbehandling,” skriver DF i sit beslutningsforslag.

Støtter den danske friskoletraditon

DF understreger, at partiet bakker op om den danske friskoletradition:

”Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende friskoler ikke giver mulighed for at oprette skoler, som strider imod det danske samfunds værdier og selve hensigten med friskoletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet med friskoletraditionen at give plads til skoler, som modvirker integration af udlændinge i det danske samfund, eller at danne parallelsamfund, hvor der hersker et livssyn, som strider fundamentalt imod danske værdier og normer. Alle skoler i Danmark skal være med til at fremme integration, også friskoler,” skriver DF.