Socialdemokratiet ville føre en stram udlændingepolitik men har gjort det stik modsatte, mener Pia Kjærsgaard. DFs udlændingeordfører gør her status over det første år med S-regeringen. Hun udpeger 13 lempelser og svigt af valgløfter i udlændingepolitikken. “Det går den forkerte vej,” siger hun
“Socialdemokratiet vil føre stram udlændingepolitik med DF og V”. Sådan lød en overskrift i Jyllands-Posten i 2018. Det var efter sommerens afslutningsdebat i Folketinget, hvor Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen havde slået fast, at hvis hun vandt regeringsmagten, skulle de radikale ikke have nogen indflydelse på udlændingepolitikken.
Siden fulgte en valgkamp, hvor Socialdemokratiet igen og igen garanterede, at den stramme udlændingepolitik ville fortsætte med Mette Frederiksen som statsminister, herunder den hjemsendelsespolitik, kendt som paradigmeskiftet, som Socialdemokratiet var med til at stemme igennem i foråret 2019.
Men 12 måneder efter folketingsvalget, som bragte Socialdemokratiet til magten, er det mere end svært at få øje på den stramme udlændingepolitik. Det mener Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis stifter og nuværende udlændingeordfører.
DitOverblik har bedt Pia Kjærsgaard gøre status over udlændingepolitikken efter det første år med S-regeringen, og hendes svar falder i to dele. For på den ene side synes Pia Kjærsgaard, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger mange af de rigtige ting. Men på den anden side er virkeligheden, at han er en del af en regering, der lemper udlædningepolitikken og går stik imod løfterne i valgkampen.
“Jeg har jo gentagne gange i Folketingets spørgetid stillet spørgsmål til Mattias Tesfaye om de her omvæltninger, der sker af vores samfund. Om bønnekald, tørklæder, kønsopdelt svømning, halalkød osv. Og hver gang står han og giver mig ret i, at det er et problem. Men når jeg så spørger, om vi ikke skal lovgive imod det, så siger han ‘nej, det skal foregå ude i kommunerne’. Men ude i kommunerne, svigter hans partifæller jo. Der er en masse steder, hvor det går den forkerte vej,” siger Pia Kjærsgaard og nævner som nyeste eksempel, at Socialdemokratiet i Hvidovre har stemt for en bevilling til et svømmehold kun for kvinder.
Nej til forbud mod bønnekald
Senest forsøgte Dansk Folkeparti sammen Venstre og Nye Borgerlige at få muslimske bønnekald forbudt. Igen udtrykte Mattias Tesfaye sig kritisk og bekymret om bønnekald. Det var anmassende og han ville ikke bo i et land, hvor man blev afbrudt af bønnekald, når man handlede i Føtex om fredagen, sagde han. Men lovgive imod det, det vil ministeren og Socialdemokratiet ikke. I hvert fald ikke endnu.
”Måske vil han gerne føre en strammere udlændingepolitik. Men han kan jo ikke få lov, og politik handler ikke om, hvad man siger. Det handler om hvad man gør. Og der må jeg bare sige, at der mangler i høj grad noget handling, og det er sørgeligt. For det går den forkerte vej i øjeblikket,” siger Pia Kjærsgaard.
13 lempelser og svigt
Pia Kjærsgaard har taget en liste med til interviewet. En liste med 13 punkter, hvor regeringen enten har lempet udlændingepolitikken eller svigtet sine løfter om en stram udlændingepolitik.
De 13 punkter på listen er disse:
- Dele af paradigmeskiftet rulles tilbage. Flygtninge der har været i beskæftigelse i to år får nu mulighed for at blive, de integreres og hjemsendes ikke.
- Udrejsecenter Lindholm droppes. Hvor det så skal ligge, vides endnu ikke. Kærshovedgård (udrejsecenter i Jylland, red.) består endnu.
- Danmark skal igen modtage kvoteflygtninge.
- Børnefamilier ud af udrejsecenter Sjælsmark.
- Højere ydelser til børnefamilier.
- Gratis videregående uddannelse til flygtninge med midlertidigt ophold.
- Opholdskravet for at opnå dagpenge rulles tilbage. Nu er man berettiget til dagpenge efter ét år mod før et krav om ophold i syv ud af de seneste 12 år.
- Socialdemokratiet gik til valg på et loft over antallet af ikke-vestlige udlændinge – det løfte er stadig ikke opfyldt.
- S vil ikke sætte stater på en forbudsliste i forhold til donationer til moskeer i Danmark.
- S vil ikke hjemsende afviste syriske flygtning, selv om der er mulighed for det.
- S skrev i sit udlændingeudspil før valget, at Danmark ikke skal yde udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere. Men S afviste et beslutningsforslag fra DF om netop det i januar 2020.
- S krævede under valgkampen, at alle trossamfund skulle oversætte deres udenlandske prædikener, men nu trækkes der i land.
- Socialdemokratiets store plan om asylmodtagecentre i Nordafrika er stadig ikke blevet til noget.
”Der er så mange modstridende ting i det de siger, og det de gør,” konstaterer Pia Kjærsgaard, og rækker listen over til ditOverbliks journalist.
”Så kan du trykke den sammen med interviewet,” foreslår hun.
“Der er lang vej igen”
For Pia Kjærsgaard er træt af fortællingen om, at store dele af Folketinget går ind for en stram udlændingepolitik og at Socialdemokratiet nærmest har overtaget Dansk Folkepartis politik. For det er slet ikke tilfældet. Sandheden er, at radikale og venstrefløjen har formået at trække regeringen og dermed udlændingepolitikken i den forkerte retning.
”Udlændingepolitikken er stadig en kamp, der skal kæmpes. Folk siger, at ’nu siger de alle sammen det samme’. Men det passer ikke. Der er lang vej igen. Når jeg står nede i Folketingssalen og stiller spørgsmål ved, om indvandringen har betydet noget positivt for det danske samfund, så kan jeg stadig føle kulden fra de andre, også de borgerlige partier. Jeg kan mærke den der ’begynder hun nu forfra’-holdning. Og ja, det gør hun,” siger Pia Kjærsgaard.
“Jeg kan mærke den der ’begynder hun nu forfra’-holdning. Og ja, det gør hun”
Og hvad er det for et mål, du kæmper for?
”Et stop for indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten, og en gennemførelse af paradigmeskiftet, eller hjemrejsepolitikken, som jeg foretrækker at kalde det. Vi har rigeligt at gøre med at prøve at få det til at fungere med dem, der er her nu”.
Men hvad ville du have gjort anderledes, hvis du havde været udlændinge- og integrationsminister i stedet for Mattias Tesfaye?
”Så havde jeg taget mange af de initiativer, som Socialdemokratiet sagde de ville i valgkampen, men som de ikke har gjort noget ved. For eksempel at man ikke skal kunne komme til Danmark eller Vesten for at søge asyl, men at der skal være modtagecentre i Nordafrika, så man ikke kommer videre, før vi med sikkerhed ved, at man er flygtning og ikke bliver til indvandrer. Og at det er 100% sikkert, at man ikke kan blive her, når man ikke længere har et beskyttelsesbehov. Heller ikke selv om man får et arbejde”.
Men regeringen siger jo, at de arbejder på at etablere sådanne modtagecentre i Afrika, men at det er svært?
”Ja, alting er meget svært, må vi forstå. Det er også svært ifølge regeringen at sende folk tilbage til Syrien, selv om de danske myndigheder har sagt, at det kan man godt – fordi Assad-styret stadig sidder og dem vil regeringen ikke samarbejde med. Hold nu op”.
“alting er meget svært, må vi forstå”
Forstår ikke Nye Borgerliges kurs?
Dansk Folkeparti er ikke længere det eneste parti i Folketinget, der kæmper for en strammere udlændingepolitik. Ved valget i 2019 blev Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen valgt ind med fire mandater.
Hvad har Nye Borgerlige betydet for kampen for en strammere udlændingepolitik?
”Det er da fint, at de er kommet i Folketinget. Jeg synes bare, at de – i stedet for at jagte Dansk Folkeparti hvad de vitterligt gør, det er jo åbenlyst for enhver – at de så skulle koncentrere sig om at kritisere Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og det røde flertal. Det ville være mere konstruktivt. Det nytter jo ikke noget, at vi begynder at kannibalisere på hinanden. Så kommer vi ingen vegne. Vi skulle jo i stedet med hver vores styrke gå efter at kritisere det røde flertal,” siger Pia Kjærsgaard, og fortsætter:
”Jeg forstår slet ikke, at man er så aggressive overfor Dansk Folkeparti. Vi har kæmpet den her kamp i mange år, og så skal man ikke tro, at man bare kan komme ind fra højre og ordne det hele i en håndevending. De bør koncentrere sig om Socialdemokratiet og det røde flertal. Det ville gavne sagen langt mere – hvis det er det, de vil”.
“Vi har kæmpet den her kamp i mange år, og så skal man ikke tro, at man bare kan komme ind fra højre og ordne det hele i en håndevending”
Flere parallelsamfund
“Sagen” er kampen mod indvandringen og de parallelsamfund, som Pia Kjærsgaard ser stadig flere af. For som hun siger, “jeg er efterhånden så gammel at jeg kan huske, hvordan alting var”, og det hun ser nu, er et Danmark, der forandrer sig:
”Jeg er meget bekymret for de store byer. Der er flere og flere bydele, der udvikler parallelsamfund. På et tidspunkt var det på Nørrebro, der var slemt. Men nu er der også Nordvestkvarteret, Brønshøj, Vestegnen og områder i Odense og Aarhus. Der er efterhånden højrøde pletter på store dele af Danmarkskortet”.
Hvordan vil du kæmpe kampen i det kommende folketingsår?
”Fuldstændig som jeg har gjort det i 37 år. Ved at være på hele tiden. Man kan trods alt udrette en del ved at være vedholdende. Det synes jeg at jeg har bevist. Min argumentation har ikke været forgæves, trods alt. Så jeg vil blive ved og ved med at presse på for at regeringen giver de rigtige svar og gør de rigtige ting,” siger Pia Kjærsgaard.
