Nye Borgerliges vilde plan: Vil spare 140 milliarder kroner

0
2189
Pernille Vermund blæser til "borgerlig værdikamp" med en økonomisk plan, der vil vende op og ned på det danske samfund.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige vil have skattelettelser for over 100 mia. kr. og fjerne 100.000 stillinger i det offentlige frem mod 2035. Det fremgår af partiets nye økonomiske 2035-plan

Det er ikke bare en sparekniv, der skal findes frem, hvis Nye Borgerliges nye økonomiske plan skal gennemføres. Det er nærmere en motorsav. Eller et helt savværk.

Næsten 140 milliarder kroner vil partiet skære af de offentlige budgetter frem mod 2035. Samtidig vil Nye Borgerlige give skattelettelser for over 100 milliarder kroner.

Planen præsenteres af Nye Borgerliges leder Pernille Vermund i et stort interview med Berlingske Søndag. Her forklarer partilederen, at planen er et opgør med socialdemokratisk tankegang og er Nye Borgerliges udspil til den borgerlig værdikamp.

”Vi mener ikke, at et ensrettet, stift og centraliseret system er borgerligt. Borgerlighed handler om at give danskerne lov til at bestemme mere over deres liv og penge – og det her er vores bud på en dybere diskussion af indretningen af vores samfund i stedet for bare at symptombehandle og reparere lidt på det bestående,” siger Pernille Vermund til Berlingske.

Læs også: Thulesen Dahl om Nye Borgerliges plan: Et frontalangreb på velfærdssamfundet

Forsiden af Berlingske Søndag.

Helt ny samfundsmodel

Og man kan roligt sige, at Nye Borgerlige ikke bare symptombehandle. De vil nærmest slå patienten ihjel og starte forfra med en ny samfundsmodel.

Nye Borgerliges 2035-plan indeholder således disse punkter:

  • Den offentlige sektor skal beskæres med 7000 ansatte årligt = i alt 100.000 færre i 2035
  • Danmarks Radio, jobcentre mv. skal nedlægges
  • DSB skal privatiseres
  • SU’en skal afskaffes og erstattes af lån
  • Ulandsbistanden skal afskaffes
  • Erhvervssubsidier og -tilskud skal reduceres for 10 mia. kr.
  • Udlændinge skal forsørge sig selv
  • Efterlønnen skal afskaffes
  • Dagpengesatsen til nyuddannede skal sænkes markant
  • Arveafgiften skal afskaffes
  • Registreringsafgiften på biler skal afskaffes
  • Lavere benzinafgift
  • Ingen skat af de første 90.000 kr. årligt
  • Flad indkomstskat på 37 procent
  • Topskat og arbejdsmarkedsbidrag afskaffes
  • Færre afgifter på øl, vin og spiritus
  • Afskaffelse af afgiften på chokolade, is og kaffe

Planen er noget længere end her beskrevet, og der er områder, der skal have tilført flere skattekroner, bl.a. forsvaret (skal løftes til 2% af BNP) og ældreområdet (Nye Borgerlige vil bruge 1,5 mia. kr. mere på ældrechecken).

Der er også sat 43,4 milliarder kroner af til ”løft i kernevelfærd (demografisk træk)”, dvs. at der kan tilføres flere penge i takt med, at der bliver flere ældre etc. frem mod 2035.

Pernille Vermund erkender, at Nye Borgerlige ikke har fundet alle de milliarder, som de vil spare i deres nye økonomiske plan. “Men vi forpligter os på, at vi hvert år vil lægge nye, konkrete spareforslag frem,” siger hun til Berlingske. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skal spare endnu mere

Men der er også udsigt til endnu flere besparelser. For Nye Borgerlige lægger op til, at der skal spares seks milliarder kroner årligt i direkte offentligt forbrug hvert år frem mod 2035, hvilket vil give i alt 85 milliarder kroner på det, som Nye Borgerlige kalder “frås med danskernes penge”. Men alle disse 85 milliarder kroner endnu ikke er fundet. Derfor vil Nye Borgerlige hvert år komme med nye forslag til besparelser, siger Vermund.

”Vi har peget på besparelser, som mere end rigeligt dækker de første år af planen. Så forpligter vi os på, at vi hvert år vil lægge nye, konkrete spareforslag frem. Det er jo heller ikke sådan, at virksomheder laver planer, hvor de helt konkret peger på, hvor de vil spare mere end ti år ude i fremtiden,” siger Pernille Vermund til Berlingske.

Nye Borgerlige har fået den borgerlige-liberale tænketank Cepos til at regne på planen. Skal man tro dem, vil planen føre til, at 83.000 flere vil være job i 2035, at den private sektor vil vokse med 233.000 beskæftigede og at bruttonationalproduktet (BNP) vil vokse med 80 milliarder kroner.

Tænketank: Amerikanske tilstande

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser man omvendt stærkt kritisk på planen. Til Berlingske siger direktør Lars Andersen, at Nye Borgerliges plan vil sende Danmark i retning af USA og Storbritannien med mindre socialt sikkerhedsnet og ringere offentlig service.

”Mange flere vil få lavere lønninger, og vi vil bevæge os mod et prekariat som England og USA, hvor folk måske skal have flere job for kunne forsørge familien,” siger Lars Andersen til avisen.

Interviewet med Pernille Vermund i Berlingske kan læses her

Læs også: Thulesen Dahl om Nye Borgerliges plan: Et frontalangreb på velfærdssamfundet