Morten Messerschmidt – klar til kamp for Danmark på Christiansborg

0
1890
Morten Messerschmidt ankommer med sin kæreste Dot Wessman på valgaften til DFs valgfest i Snapstinget på Christiansborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt er tilbage i Folketinget efter ti år i Europaparlamentet. Den nyvalgte DFer frygter for udlændinge- EU- og retspolitikken under en socialdemokratisk regering, og han er klar til at kæmpe for “Dannebrog og fædrelandet”

Vi mødes i Snaptinget, for Morten Messerschmidt har endnu ikke fået kontor på Christiansborg. Det er tirsdag og seks dage siden, at Morten Messerschmidt med 7554 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds blev valgt i Folketinget, hvor han sad fra 2005-2009, inden han tog en afstikker på 10 år i Europa-Parlamentet.

Nu er han tilbage, og mens hans ærgrer sig over valgresultatet – Dansk Folkeparti gik fra 37 til 16 mandater ved Folketingsvalget 5. juni – så glæder Morten Messerschmidt sig til alle de politiske kampe, der venter forude. For der er nok at tage fat på:

”Valgresultat var en hård nyser, men til gengæld fornemmer jeg, når jeg taler med kollegerne, at der er en enorm lyst til at komme i gang med arbejdet. Og alle er enige om, at vi ligger under det niveau, som er naturligt for Dansk Folkeparti og som er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at Danmark kan holdes på en forsvarlig kurs. Derfor glæder alle sig til at komme i arbejdstøjet og give regeringen kam til sit hår. Så må vi så se, hvor rødhåret den bliver,” siger Morten Messerschmidt.

“Det bliver en kamp at fastholde status quo”

Snapstinget er næsten mennesketomt. Noget af en kontrast til onsdag aften, hvor Dansk Folkeparti holdt sin valgfest i netop Snapstinget, og hvor journalister og tv-stationer kappedes om hver en ledig kvadratmeter for at dække DF’s valgnederlag. Morten Messerschmidt var der også på valgaftenen, og han har denne analyse af vælgerlussingen, som sendte DF fra 21,1 til 8,7 procent af stemmerne.

”Jeg tror meget af det skyldes, at folk har fået den opfattelse, at der er styr på udlændingepolitikken. Men det er der jo på ingen måde. Det er rigtigt, at vi har fået afbødet en del af de skader, der ville have været, hvis vi havde fortsat den linje, som venstrefløjen ønskede. Men der er jo ikke mere styr på det, end at vi stadig mangler en hjemsendelsespolitik. Det er jo stadig kun en håndfuld kommuner, der har en hjemsendelsespolitik,” siger Morten Messerschmidt, og fortsætter:

Morten Messerscmidt og Dot Wessman på vej ind på Christiansborg på valgaftenen. Foto: Fra Morten Messerschmidts facebookside

”Vi har fået stoppet tilstrømningen, men vi er jo ikke for alvor påbegyndt hjemsendelsen af dem, der ikke vil eller kan integreres. Dem, der aldrig nogensinde er blevet en del af det danske samfund, og som på grund af kriminalitet, manglende selvforsørgelse og manglende vilje til det danske, må have revurderet deres grundlag for at være her. Derfor er der rigtig meget at gøre, men det bliver sværere nu, hvor der er et flertal, der kun til nød kan leve med de fleste af de stramninger, der er gennemført, men som ikke er klar til andet kapitel. Nu bliver det en kamp bare at fastholde status quo”.

”Vi har fået stoppet tilstrømningen, men vi er jo ikke for alvor påbegyndt hjemsendelsen af dem, der ikke vil eller kan integreres”

Frygter den radikale indflydelse

Er det ikke en meget god position for et parti efter et nederlag – at være i opposition og kunne påpege, hvor galt det nu går, når man ikke har indflydelse?

”Taktisk og politisk er det meget godt at være i opposition. Men for fædrelandet og hensynet til danskernes fremtid er det meget bekymrende. Mandater er jo en relativ størrelse. Hvis du sidder med de afgørende mandater, er det de mest magtfulde mandater, der findes, og lige nu sidder de radikale med nøglerne til kronjuvelerne. Derfor må man sige åbent, som det er: Som vælgerne har sammensat Folketinget, er Morten Østergaards mulighed for indflydelse langt større end de radikales mandattal tilsiger. Og sådan har det været igennem 100 år med Det Radikale Venstre. Uanset om der har været rødt eller blåt flertal, har de været i stand til at positionere sig, så de kunne varetage deres interesser bedst. Og det har sjældent været i Danmarks interesse”.

Dansk Folkeparti blev i valgkampen presset af to nye partier, som kræver en endnu strammere udlændingepolitik. Det ene parti, Nye Borgerlige, er valgt ind med fire mandater. Det skete på et budskab om, at ”udlændingepolitikken skal løses fra bunden” og at Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen ikke har gjort nok de sidste fire år. Morten Messerschmidt siger, at han forstår noget af den frustration, Nye Borgerlige har profiteret af:

”De har reddet på en fuldt forståelig frustration over, at tingene går for langsomt. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg tror også, jeg deler den, for det er trist at se et land sælge så voldsomt ud på så kort tid. Det eneste man kan sige til det er bare, at havde vi ikke haft Dansk Folkeparti, så var det gået endnu værre”.

“Det eneste man kan sige til det er bare, at havde vi ikke haft Dansk Folkeparti, så var det gået endnu værre”

“Man kan jo ingenting, hvis man ikke kan tælle til 90”

Så du mener ikke, at man kunne have gjort mere de sidste fire år?

”Jo, hvis Venstre, Konservative og Liberal Alliance ville have stemt for flere af vores beslutningsforslag, så kunne vi have gjort mere. Vi har jo fremsat rigtig mange forslag i folketingssalen, som aldrig nogensinde er blevet vedtaget. Forslag som ville gå meget længere og som ville have været godt for Danmark. Men de andre borgerlige partier ville jo ikke være med, og så kan man jo ikke gøre mere. Man kan jo ingenting, hvis man ikke kan tælle til 90 i Folketinget, og den logik vil også ramme Pernille Vermund og Nye Borgerlige. Hvis man ikke er en del af et flertal, så kan man godt råbe op og have rene hænder. Men det er så også det eneste man får”.

Morten Messerschmidt på facebook i sidste uge, hvor han i en video fortalte at han havde købt for 10.000 kroner CO-kvoter for at klimakompensere for sin valgkamp.

Socialdemokratiet har under Mette Frederiksen som formand foretaget et skifte i udlændingepolitikken. Partiet går nu ind for en stram udlændingepolitik, og det har partiet gentaget igen og igen i valgkampen.

”Vi har selvfølgelig tabt nogle vælgere til Socialdemokratiet, for de har ændret retorik. Vi har dog endnu til gode at se, at de også har ændret politik, for de rammer stadig de forkerte taster nede i salen. Men det er lykkedes Socialdemokratiet at overbevise danskerne om, at de nok står for nogenlunde den samme udlændingepolitik som Dansk Folkeparti. Men nu må det jo så vise sig, hvor standhaftige de er i de her regeringsforhandlinger”.

“Vi har til gode at se, at Socialdemokratiet også har ændret politik, for de rammer stadig de forkerte taster nede i salen”

Rødt eller blåt parti?

Morten Messerschmidt tilføjer, at det også har kostet DF vælgere, at ”der har været tvivl om, hvorvidt DF er et rødt eller blåt parti”:

”Jeg synes egentlig den kritik er lidt uretfærdig, for der har for mig aldrig været tvivl om, at vi er et borgerligt parti. Jeg har endda skrevet en kronik om, at vi er det eneste borgerlige parti. Men når kommentatorkorpset opruster, så er det nogle gange svært at matche den udlægning af tingene, som de når frem til. Under alle omstændigheder er det klart, at sådan en tvivl ikke må opstå”.

Hvorfor mener du at Dansk Folkeparti er det eneste borgerlige parti?

”Et borgerligt parti tager udgangspunkt i borgeren, i sagens natur. Et ideologisk parti tager udgangspunkt i mennesket. Derfor sværmer de ideologiske partier for menneskerettigheder, internationalisme osv. Det borgerlige parti ser på borgeren og kan derfor sige, om det er en, der hører til i landet, eller ikke hører til i landet. Det er Dansk Folkeparti det eneste parti, der gør. Vi synes den danske stat og de danske statsborgere har en særegen værdi, som skal værnes om og bevares. Derfor siger vi fuldstændig åbent, at der er forskel på om du er dansk statsborger eller ikke er dansk statsborger”.

“Derfor siger vi fuldstændig åbent, at der er forskel på om du er dansk statsborger eller ikke er dansk statsborger”

Der er nogen, der mener, at der er to retninger indenfor Dansk Folkeparti – en velfærdsretning og en nationalkonservativ retning. Ser du det også sådan?

”Ja, men jeg ser det ikke som modsætninger. Jeg ser det som en meget naturlig ting. For at være borgerlig handler også om, at samfundet skal hænge sammen for både høj og lav. Derfor er det også underligt for mig, at et meget liberalistisk parti kan kalde sig borgerligt. For det er da meget borger-uvenligt at tale for meget store indkomstforskelle, eller at man ikke skal have lige adgang til sundhed og uddannelse,” siger Morten Messerschmidt med henvisning til Nye Borgerlige.

“Det er da meget borger-uvenligt at tale for meget store indkomstforskelle, eller at man ikke skal have lige adgang til sundhed og uddannelse”

Fornuftsægteskabet

Morten Messerschmidt har svært ved at se et fælles projekt for partierne i blå blok lige nu:

”Blå blok har først og fremmest været et fornuftsægteskab, hvor det er lykkedes os at trække de andre i vores retning, især på udlændingepolitikken. Men også indenfor velfærd og sundhed, har vi fået sat nogle gedigne fingeraftryk. Men det er jo ikke sådan, at man står skulder ved skulder, bare fordi man laver politik sammen”.

Morten Messerschmidt er 38 år og cand.jur. Han sad i Folketinget 2005-2009. Han blev valgt til Europaparlamentet i 2009 og 2014. Ved det sidste EP-valg skrev Morten Danmarkshistorie, da han med 465.758 personlige stemmer fik det højeste antal personlige stemmer der nogensinde er givet i Danmark

Morten Messerschmidt er blevet en del af en ny arbejdsgruppe i Dansk Folkeparti, som under Martin Henriksens ledelse skal ide-udvikle indenfor Dansk Folkepartis kerneværdier. Men hvad er Dansk Folkepartis DNA, som han ser det?

”Vi er et ikke-ideologisk dansk parti – det som nogle gange italesættes som et nationalkonservativt parti. Konservatismen er jo en anti-ideologi. Den modsætter sig en ideologisk omformning af samfundet, den besinder sig på udvikling frem for revolution. Og vi kigger os over skulderen efter det, vi kom fra. Som konservativ står man på det virkelige, ikke det tænkte”.

Frygter skred i EU-politikken

Morten Messerschmidt nævner en stribe emner, som han er optaget af politisk, og som vil blive udfordret under en regering baseret på rød blok. Det drejer sig om bl.a. retspolitik, EU og kulturpolitik.

På EU-området frygter Messerschmidt, at flertallet i Folketinget vil svække Danmarks selvstændige position i EU.

”Det har jo været slående, så svært det har været at få et ord ud af de reelle statsministerkandidater, Lars Løkke og Mette Frederiksen, om EU i denne valgkamp. Jeg forsøgte at få svar på, at de vil have Danmark med i bankunionen. For jeg synes det er ret vigtigt, om man skal overlade det til EU at lukke danske banker. Det vil jeg gerne have haft en bredere diskussion af. Vi har også hørt Claus Hjort Frederiksen (Venstres forsvarsminister, red.) være ude og sige, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Det ville have været rart, hvis vi havde diskuteret det i valgkampen. Men så bliver der en opgave nu med at være borgernes vagthund og stille de andre partier til regnskab i folketingssalen,” siger Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti har endnu ikke fordelt ordførerskaber, men uanset hvad Morten Messerschmidt får af opgaver, så ser han sig selv om en del af værdikampen og vil ”kæmpe for dannebrog og fædreland”.

”Man kommer ikke til at se mig sidde dybt begravet i teknisk lovstof, for det er der simpelt hen bare andre, at der er meget bedre til end mig. Men jeg vil være med til at tage de store kampe om retningen for Danmark,” lyder det fra DFs nye – hjemvendte – folketingsmedlem.

“Jeg vil være med til at tage de store kampe om retningen for Danmark”