Kirkeministeriet afviser i svar til Marie Krarup, at kommuner kan bruge plan- eller miljøloven til at forhindre, at moskeer udsender bønnekald
Landets 98 kommuner har ingen mulighed for forhindre, at lokale moskeer og religiøse foreninger udsender islamiske bønnekald. Det er konklusionen i et svar fra kirkeminister Joy Mogensen (S) til Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.
”Vil kirkeministeren oversende et notat, der viser hvilke muligheder en kommune har for at forhindre islamisk bønnekald?, lød spørgsmålet, som Marie Krarup stillede i foråret. Men i følge kirkeministeren kan hverken planloven eller miljøloven bruges til at forhindre bønnekald.
Planloven og miljøloven kan ikke bruges
Som ministeriet skriver om planloven, med henvisning til et svar fra Erhvervsministeriet:
“Lokalplaner kan, navnlig ved udlæg af nye arealer, medvirke til at modvirke miljøkonflikter fx støj. Støj fra aktiviteter på arealerne reguleres imidlertid ikke af planloven men i miljølovgivningen. Lokalplaner kan således generelt ikke bruges til at forhindre bønnekald”.
Og som ministeriet skriver om miljøloven, med henvisning til et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet:
“… at der i dag ikke er mulighed for kommunerne for med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 at gribe ind over for støj fra moskeer og andre religiøse aktiviteter”.
Justitministeriet: Et spørgsmål for grundloven
Kirkeministeriet har også spurgt både Udlændinge – og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet. Det første ministerium oplyser, at der ikke er lovgivning på ministerens område, der regulerer bønnekald, og Justitsministeriet oplyser, at et forbud i givet fald skal administreres inden for rammerne af grundloven. Og – som juristerne skriver:
“… herunder grundlovens § 70, der indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af bl.a. trosbekendelse, og Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 9 (om religionsfriheden) og 14 (om forbud mod usaglig forskelsbehandling) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
Hele svaret fra kirkeministeren kan læses her
Bønnekald fra sportsplads
Spørgsmålet om kommuners mulighed for at forhindre bønnekald, kom på dagsorden, efter at Fredens Moske i april indkaldte til fredagsbøn via højtalere fra en fodboldbane i Gellerupplanen. Efterfølgende stillede Dansk Folkeparti i Horsens et forslag om, at kommunalbestyrelsen skal godkende det, hvis en moské vil udsende bønnekald. Men det forslag blev skudt ned i en juridisk redegørelse fra et advokatfirma. Her lød konklusionen, at det ikke ville være lovligt at beslutte, at det skal kræve en tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Siden har DF, Venstre, Konservative og Nye Borgerlige med et fælles forslag forsøgt at få offentlige bønnekald forbud. Men Socialdemokratiet sagde nej til at støtte forslaget, selv om udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har kaldt offentlige bønnekald for “anmassende”. Regeringens argument er, at et forbud vil være i strid med grundloven.
Marie Krarup: En kamp mod islamisering
Under debatten ved 1. behandlingen sagde Marie Krarup, at et forbud mod bønsindkaldelse er nødvendig for at bremse islamiseringen af det danske samfund:
“Vi står i en kulturkamp imod islamisering, hvor islamiseringen sniger sig ind overalt, og det er vigtigt at sætte foden ned. Også selv om der er nogle herinde i Folketingssalen, som ikke helt har erkendt, at det er der, vi står, så er der steder, hvor islamiseringen sniger sig ind. Det er vi nødt til at få stoppet, og vi er nødt til at bruge de våben, vi har,” sagde hun.
I juni viste en meningsmåling fra Voxmeter, at 74,5 procent af danskerne er uenige eller meget uenige i, at danske moskéer skal have lov udsende bønnekald over højtalere.
Læs også:
Islamekspert: Muslimsk bønnekald nærmer sig hate speech
Regeringen vil ikke forbyde muslimske bønnekald – DF: Det er et historisk svigt
Forslag stemt ned: Socialdemokratiet vil ikke forbyde muslimske bønnekald
