Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er stærkt kritisk overfor regeringens udspil til ny epidemilov. Her lægges op til, at sundhedsministeren ene mand skal kunne beslutte, hvornår en sygdom er samfundskritisk
”Sundheds- og ældreministeren fastsætter, hvilke sygdomme der er samfundskritiske”.
Sådan lyder det i et udspil til ny epidemilov, som regeringen netop har præsenteret for Folketingets partier.
Det er bare et af flere steder i udspillet, hvor regeringen lægger op til, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) fortsat skal have ekstraordinært stor magt – en magt, han blev udstyret med, da Folketinget midt i marts vedtog en række hastelove til bekæmpelse af coronavirus.
Siden har stort set alle partier uden om Socialdemokratiet erklæret, at der skal flyttes magt tilbage til Folketinget, når hastelovene udløber til marts 2021. Men det kan ikke ses på regeringens nye udspil. For her lægges op til, at sundheds- og ældreministeren fortsat skal kunne træffe meget store beslutninger, uden at have opbakning fra et flertal i Folketinget.
”Det her vil fastholde alt det, som vi har kritiseret. Det er underligt, at man kommer med sådan et udspil,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
Samfundskritiske sygdomme
Det er ikke mindst afsnittet ”kategorisering af smitsomme sygdomme”, der får alarmknapperne til at ringe. Regeringen lægger op til, at der skal indføres en ny og tredje kategori af sygdomme, kaldet samfundskritiske sygdomme. Står det til regeringen, skal det alene være op til ministeren at beslutte, hvornår en sygdom er samfundskritisk, hvilket betyder, at der skal indføres en række ekstraordinære foranstaltninger.
”Vi har sagt, at ministeren har for meget magt, og nu lægger man så op til, at ministeren ene og alene skal beslutte, hvilke sygdomme der er samfundskritiske,” siger Liselott Blixt – og skyder den del af udspillet ned:
”Nej, der skal være en rådgivende kommission med eksperter, der skal rådgive os politikere, og så må det være Folketinget og ministeren, der sammen på demokratisk vis afgør det. En minister alene skal ikke træffe den beslutning”.
Er det ikke et spørgsmål om at kunne træffe hurtige beslutninger. Hvis ministeren først skal inddrage Folketinget, kan der gå kostbar tid tabt?
”Vi kan sagtens træffe hurtige beslutninger i Folketinget. Kommissionen skal måske bruge et par timer eller dag på at vurdere en ny sygdom. Derefter kan de komme med en indstilling til ministeren, der så kan tage fat i sundhedsordførerne, der hurtigt kan melde tilbage. Det kan ske på fem minutter. Det forsinker ikke noget”.
Demokratisk problem
Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen siger til Berlingske, at regeringens udspil ”indeholder et stort demokratisk problem”:
”Folketinget er fortsat kørt fuldstændig ud på et sidespor med det udkast, vi har set. Partier på tværs af den politiske midte har efterlyst, at vi bør have mere parlamentarisk kontrol fremadrettet, og det adresserer regeringen overhovedet ikke,” siger han.
Enhedslistens Peter Hvelplund er på linje:
”Det skal jo ikke være regeringen selv, der beslutter, hvornår regeringen har brug for den store værktøjskasse med mulighed for at indføre restriktioner,” siger han til Berlingske.
”Vi er ikke blevet inddraget, vi er blevet informeret”
Udspillet lægger også op til, at sundheds- og ældreministeren skal kunne træffe beslutning om tvangsvaccinering af risikogrupper efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Det vil Liselott Blixt også have ændret, ligesom hun mener, at Folketinget skal inddrages, når der skal træffes beslutninger om restriktioner som f.eks. begrænsninger for kultur- og restaurationslivet, påbud om mundbind osv.
Men er Folketinget ikke løbende blevet holdt orienteret om regeringens beslutninger?
”Vi er ikke blevet inddraget, men vi er blevet informeret. Når vi fik informationerne, var det nogen gange to minutter før pressen fik dem, eller to minutter efter. Jeg kan ikke sige, vi ikke er blevet informeret – vi er bare ikke blevet så meget andet. Jeg synes vi ofte bare har siddet som tilskuere”.
“Når vi fik informationerne, var det to minutter før pressen fik dem, eller to minutter efter”
Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF)
“Vi ved slet ikke, hvordan det er gået”
Regeringens udspil lægger op til, at der skal nedsættes en rådgivende epidemikommission med Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Rigspolitiet, der kan aktiveres i særlige tilfælde. Dét forslag bakker Liselott Blixt op. Hun mener dog, at der også skal være eksterne eksperter i kommissionen.
”Så det ikke kun er Søren Brostrøm og Kaare Mølbak, der skal sidde og blive enige – eller uenige,” som hun siger med reference til, at de efterhånden landskendte chefer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut flere gange er kommet med modsatrettede meldinger.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger selv, at ’man må sige, at de tiltag, vi har indført, har haft en effekt’. Han har ikke ret i, at det er gået meget godt med at håndtere coronakrisen i Danmark det første halve år?
”Vi ved slet ikke, hvilke følger det her har haft endnu. Vi tror, vi er heldige, fordi der ikke er så mange, der er indlagte i øjeblikket. Men vi ved jo ikke hvor mange, der må se deres verden gå i stykker. Der er 50.000 der er blevet arbejdsløse, der er folk, der har måttet lukke deres forretninger, og virksomheder, der må forgælde sig for at klare den,” siger Liselott Blixt.
