54000 danske kroner hvert år – så meget koster hver eneste asylansøger det svenske samfund i gennemsnit. Samtidig udgør folk født udenfor Europa halvdelen af de langtidsledige
En gang hed det sig, at indvandring skulle redde den svenske velfærdsstat. Ideen var at arbejdsvillige udlændinge skulle fylde rækkerne ud på det svenske arbejdsmarked og hver især betale mere ind til fællesskab end hvad de selv fik igen. Men indvandringen er også i Sverige en dårlig forretning.
Med en lille million migranter er det en stor belastning for det svenske samfund, der i forvejen har svært ved at få råd til ordentlig hjælp til syge og gamle. Ikke alle koster lige så meget som de egentlige flygtninge og asylsøgere og deres familier, men det er stadig et tocifret milliardbeløb hvert år. Og samtidig viser det sig, at mange af udlændinge aldrig får en fod indenfor på det svenske arbejdsmarked.
Trods skrappere dagpengeregler har Sverige et stort antal langtidsledige. I juli nåede man en ny, kedelig rekord med over 162.000 langtidsarbejdsløse. Og halvdelen af dem er ifølge de seneste tal født udenfor Europa.
Netmediet Bulletin samler fakta om migranterne i flere artikler i denne uge og stiller samtidig spørgsmålet: Hvordan vil svenskerne have det med at blive fattige? Og kan følelsen af at være klimafrelst og sød ved alle udlændinge opveje den reelle fattigdom?
For dyrt at arbejde
Ironisk nok er den svenske velfærdsstat – som migranterne i centrum-venstres logik skulle finansiere – med til at holde dem ude af arbejdsmarkedet. For nok kan en svensk arbejdsløs ikke få dagpenge på samme niveau – og lige så længe – som en dansk arbejdsløs. Men til gengæld er ydelserne fra socialkontoret anseelige.
Avisen Expressen har samlet adskillige eksempler op om, hvor absurd systemet bliver. I et tilfælde fortæller avisen om en kvinde, der er sat i jobprøvning med tilskud fra staten. Men selv der får hun blot det halve af, hvad hun ellers får i socialhjælp.
”For det skattestøttede arbejde får hun udbetalt 15.000 kroner brutto (svenske, red.). Men derudover får hun så 17.000 i ekstra hjælp. Altså lige så meget som før hun begyndte at arbejde,” hedder det i Expressen.
Dette og andre eksempler får skribenten hos Bulletin til at spørge: Hvorfor skal man dog tage et lavtlønnet job, når man kan få 32.000 svenske kroner (godt 23.000 danske kroner) uden at skulle arbejde?
Kilder: Bulletin, Eso, Expressen
