Merkel i nye grønne klæder: Vil bruge over 300 mia. kr. på klimapakke

0
276
Den tyske forbundskansler Angela Merkel. Foto: Omer Messinger

Fredag bliver Tyskland tæppebombet med mere end 450 klimademonstrationer. Mens især skolebørn tager sig en klimafridag, vil den tyske regering vedtage en klimapakke til mere 300 milliarder

Der bliver forhandlet lige til det sidste, men senest torsdag aften vil de to grupper i koalitionen, socialdemokrater og kristendemokrater, prøve at nå til enighed. Så kan deres første egentlige klimaplan blive fremlagt, mens der bliver demonstreret i alle større byer fredag. Og de to partier, der ellers strides om at være mest erhvervsvenlige på bekostning af miljøet, vil så bruge de næste års overskud på finanserne til at gøre Tyskland mere grønt.

Det helt store slagsmål er om Tyskland skal indføre en egentlig CO2 afgift. Det ønsker socialdemokraterne, mens kristendemokrater hellere vil have et system, hvor virksomheder og andre, der forurener, skal købe kvoter. Begge sider har under indtryk af den offentlige stemning vist vilje til kompromis.

Og målet og prisen er klar – man ønsker en reduktion af CO2 i forhold til tidligere tider på 55 procent inden 2030 og det skal koste de tyske borgere 300 milliarder kroner allerede i de næste fire år. Problemet er, at ingen kan sige om, det er nok i forhold til målet – eller om regningen til den tyske skatteborger bliver endnu højere i de følgende år.

Zigzagkurs

Kansler Angela Merkel, der selv var miljøminister i fire år under sin mentor Helmut Kohl, har ellers ikke prioriteret miljøindsatsen højt. Når socialdemokraterne tidligere har krævet en miljøplan, har hun henvist til koalitionsaftalens krav om overskud på finanserne. Igen og igen har hendes regering prioriteret industri over miljø.

Tidligere på året sikrede kansleren og hendes koalition af, at landets kraftværker stadig kan brænde brunkul af i mange år endnu. Brunkul forurener endnu mere end kul, men til gengæld er der store forekomster på tysk grund. Og de ligger ofte i de fattigere del af Tyskland, der ikke har mærket noget til de senere års optur.

Tyskland har også tidligere spændt ben for EU’s forsøg på at lave en samlet, stor indsats på området. Så sent som i sommer støttede Tyskland Polen, der har Europas uden sammenligning mest svinende kulkraftværk. Sammen væltede de planen – egentlig kun til glæde for kulindustrien i Polen.

Samtidig er den nuværende klimaindsats i Tyskland både gammeldags og behersket. Den består mest af støtteordninger, hvor effekten er svær at måle. Og enkelte dele virker slet ikke.

For eksempel får købere af el-biler 30.000 kroner i tilskud, hvor halvdelen på papiret kommer fra bilproducenterne, mens de 15.000 kommer fra staten. Tyske bilister mistænker den magtfulde bilindustri for at skrue priserne tilsvarende op, og samlet set kan det ikke betale sig at køre i en el-bil i Tyskland. Det vil den nye miljøplan ændre på – med endnu større tilskud.

Læs i morgen: Merkel – migranternes tyske ven