Socialdemokratiet vil skære i tilskuddet til fri- og privatskoler, men stort flertal i Folketinget siger nej. “Det er et ideologisk korstog,” mener Venstre. Foreningen Friskolerne frygter, at skoler i yderområderne må lade livet, hvis spareforslaget gennemføres
De frie og private skoler kan sandsynligvis ånde lettet op. Selv om regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til at skære i tilskuddet til fir- og privatskoler, siger et stort flertal i Folketinget nej. Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen kritiserede onsdag overfor ditOverblik besparelsen, som han kaldte et angreb på provinsdanmark, og fra andre partier bliver der også brugt hårde ord.
Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre kalder i Berlingske forslaget for “fuldstændig utilstedeligt”:
“Det er jo en kæmpe besparelse på skoleoområdet, og vi synes, at vi havde en klar forståelse om, at der ikke skal spares på hverken uddannelse eller skole,” siger hun.
Venstre: Ideologisk korstog
Enhedslisten og SF siger også nej og hos borgerlige partier vendes tommelfingeren også ned:
“Det er et rent ideologisk korstog, regeringen har gang i mod de frie skoler og mod forældrene og elevrnes frie skolevalg. Det er vi bestemt ikke tilhængere af,” siger eksempelvis Venstres Ellen Trane Nørby til Berlingske.
Regeringens finanslovsforslag går ud på at skære den såkaldte koblingsprocent ned fra 76 til 71 procent, hvorefter statens tilskud til friskoleelever kun vil være 71 procent af udgiften til en gennemsnitlig folkeskoleelev. Det skal give en besparelse på 300 millioner kroner. Set med socialdemokratiske briller er det nuværende tilskud, som Løkke-regeringen hævede fra 71 til 76, nemlig “meget højt”.
Socialdemokratiet vil dog afsætte 75 millioner kroner, som kan søges af skoler, der ligger i yderområder eller løser særlige sociale opgaver.
Friskoleforening: Skoler med spinkel økonomi vil blive hårdt ramt
Foreningen Friskolerne har vurderet, at besparelsen vil koste op mod 100 ud af landets ca. 550 fri- og privatskoler livet. Det tror finansminister Nicolai Wammen (S) dog ikke på. På onsdagens pressemøde om finanslovsforslaget sagde han:
“Vi har ingen ambitioner om at nedlægge nogen af skolerne, men vi mener, at man godt kan ændre på økonomien, uden at det får de konsekvenser, hvis man samtidig også sørger for, at for områder, hvor der er langt til den nærmeste folkeskole, eller hvor det er tyndt befolket, vil det give mening at lave en pulje, der kan hjælpe der”.
“Vi mener, at man godt kan ændre på økonomien, uden at det får de konsekvenser”
Nicolai Wammen (S), finansminister
Finansministerens optimisme deles dog ikke af Friskolerne. I en pressemeddelelse siger formanden Peter Bendix Pedersen om konsekvenserne af spareforslaget:
“Det er selvfølgelig skoler med spinkel økonomi, der vil blive hårdest ramt, og en del af dem ligger altså i yderområderne, hvor man ikke kan opnå lån og kredit. Jeg synes virkeligt, det er et mærkværdigt signal at sende til de skoler, der jo mange steder løser en lokalskole-opgave, som kommunerne har opgivet. De 75 mio. kr. Socialdemokratiet vil sætte af til yderområder og skoler med en særlig social profil batter slet ikke. Det er rent symbolsk,” siger han.
