Lea får hug på Facebook for at være Martin Henriksens kone

0
9048
Bestyrelsen i den nystiftede Non Halal Sydsjællands afdeling. Det et dette billede. som Martin Henriksen har lagt på sin facebookside.

Lea Henriksen er medstifter af en lokalafdeling af Non Halal på Sydsjælland. Den oplysning på Martin Henriksens facebookside har kastet en stribe grove kommentarer af sig

”Så er foreningen NON HALAL DK startet op på Sydsjælland, Og min elskede hustru har meldt sig ind i kampen mod islamiseringen af Danmark”.

Sådan lyder et opslag, som Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen lagde på facebook for et par dage siden. Martin, der har 25.000 følgere på facebook, er vant til, at hans opslag får stor opmærksomhed. Men opslaget med Lea og Non Halal er stukket helt. Onsdag aften var det nået ud til mere end 90.000 personer, og det har kastet ca. 1300 kommentarer af sig.

Men det er ikke alle, der er lige venlig stemt. At Martin Henriksens hustru nu er gået aktivt ind i politisk arbejde, har også sat gang i nogle af kritikerne af Martin Henriksen. Og de holder sig ikke tilbage:

”Er hun lige så hadsk som dig?”.

“Jeg kondolerer med konen. Hun ser ud til at være træt og mæt af dage”

“Guder, hvem er gift med dig. Stakkels kvinde”

“Nazi svin”

Sådan lyder nogle af kommentarerne. Der er også sexistiske bemærkninger, der direkte kommenterer på Leas udseende.

“Ingen nedre grænse”

Martin Henriksen er ked af, at Lea skal have den slags kommentarer, fordi hun er blevet aktiv i en forening, der bl.a. arbejder for at få mærket kød, der er halalslagtet.

”Det er ærgerligt, at modstanderne fokuserer på alt muligt andet end substansen. Nogen har bare travlt med at svine min hustru til. Det er sørgeligt, hvis du spørger mig. Den form for opførsel undrer mig dybt, for alle normalttænkende mennesker ved da, at det er dårlig stil at gå efter en mands kone, men for nogen mennesker er der ingen nedre grænse,” siger Martin Henriksen i en kommentar.

Martin Henriksens opslag på facebook.

”I øvrigt kan jeg overhovedet ikke forstå, hvorfor at folk er så forarget over opslaget, for hvorfor skal forbrugerne ikke have mulighed for at fravælge halalafgifter og halalprodukter? Det er da almindelig sund fornuft, og berettiger på ingen måde folk til at tale og skrive så grimt om andre mennesker,” fortsætter han.

Grove kommentarer på begge sider

I den lange tråd af kommentarer, er der også en masse opbakning til Martin Henriksen, Lea og den nye forening. Og blandt disse, er det heller ikke kun rosende ord, der skrives. Blandt tilhængerne er der også folk, som går langt over stregen i kommentarsporet, erkender Martin Henriksen.

”Jeg er naturligvis ikke blind for, at der også er personer, som er enig med mig og som heller ikke altid taler pænt. Det har jeg også påtalt flere gange, og det gør jeg gerne igen, for vi skal ikke ned på den ekstreme venstrefløjs niveau, ligesom vi heller ikke skal lade os inspirere af den hadske retorik, som mange arabere bruger overfor andre. Men når det er sagt, så har jeg for eksempel deltaget og overværet flere demonstrationer. Og det går igen, at når højrefløjen afholder noget, så foregår det stort set altid på en ordentlig måde, hvorimod venstrefløjen og islamisterne næsten altid begynder at råbe alt muligt, og nogen spytter, udøver hærværk og skubber til deres politiske modstandere,” siger Martin Henriksen.

Vil ikke lukke munden

Trods de grove kommentarer, har Lea Henriksen ikke mistet lysten til arbejdet i den nye forening:

”Men jeg tror nu heller ikke, at det lykkedes for dem at lukke munden på hverken min hustru eller mig selv. Debatten er vigtig, så den skal køre videre på den ene eller den anden måde, siger han.