Selv om bandemedlemmer fældes i automatiske fartkontroller, slipper mange af dem for bøder ved at udnytte deres kendskab til fartkontrollernes svagheder. Det påpeger flere politifolk i dag overfor Berlingske
Unge fra bandemiljøet kører vanvidskørsel i store muskelbiler som Audi, BMW og Mercedes. Det foregår midt i byen, og de bliver jævnligt knipset i automatiske fartkontroller (ATK) med meget høje hastigheder.
Men selv om de står til store bøder og frakendelse af kørekortet, klarer de ofte frisag. For ved at undlade at svare på politiets henvendelser eller ved at hævde, at de ikke kan huske hvem der kørte bilen, slipper banderne af krogen, når de fældes for at køre for stærkt.
Det påviser flere politifolk i dag i Berlingske.
De seneste uger har der været ekstra fokus på vanvidskørsel i muskelbiler. Senest efter to påkørsler i lørdags i København. Her kørte en Audi kørte rundt i indre by med 100 kilometer i timen og ramte både en svensk og en norsk fodgænger.
Flere partier, blandt andet Dansk Folkeparti, har krævet en hårdere kurs overfor vanvidskørslen. De vil give politiet mulighed for at konfiskere biler, der stoppes, selv om den er leaset af en anden, end den der sidder bag rattet.
Driver gæk med politiet
For bilerne i bandemiljøet er ofte leasede. Og nu peger flere politifolk på et andet problem med de leasede biler. Det er ofte stråmænd, som leaser flere biler samtidig, og når de får brev fra politiet om at en bil er blevet fældet i en fartkontrol, er de ligeglade.
»De får spørgsmålet: Kan du erkende dig skyldig? I så fald skal du betale sådan og sådan. Hvis det ikke er dig, der har kørt bilen, skal du oplyse os om, hvem føreren er. Og det sker jo ikke. Når man sender brevet til ejeren af en leaset bil, så hører vi nærmest aldrig fra dem. Så kan der gå flere måneder, før sagen bliver sendt til efterforskning i den relevante politikreds,” fortæller færdselsbetjenten Henrik Schmeisser til Berlingske.
”Mange gange bliver sagerne ikke til noget. Det er enormt ærgerligt, især når det drejer sig om vanvidsbillister. Jeg har været igennem de seancer tusindvis af gange, og så siger de, at de ikke har modtaget noget brev. Jeg siger, vi har sendt det til din E-boks, og så siger de, at de ikke har set noget: »Prøv at sende det igen,” fortsætter han.
Jeg har været igennem de seancer tusindvis af gange, og så siger de, at de ikke har modtaget noget brev”
Henrik Schmeisser, færdselsbetjent, til Berlingske
Slipper med billigere bøde
Lars Bisgaard, sektionsleder i færdselspolitiet hos Østjyllands Politi, fortæller samme historie. Og han tilføjer, at banderne udnytter en anden system-svaghed til få en billigere bøde. Når politiet går til personen, der har skrevet under på leasingkontrakten, hævder han, at han ikke kan huske, hvem der kørte i bilen.
”Så får han en bøde for ikke at oplyse, hvem han lånte den til. Det koster ham 2.500 kroner, og det er jo billigt sluppet i forhold til 5.000 eller 10.000 kroner oven i et frakendt kørekort,” fortæller Lars Bisgaard til Berlingske.
Sektionslederen fortæller, at bandemiljøet opererer med et puljesystem, hvor flere i en gruppe har adgang til den samme bil, der er leaset af en stråmand. Lars Bisgaard er enig i, at politiet har brug for bedre muligheder for at kunne konfiskere bilerne.
